SVRider.dk Forum

Erfaringer og generel viden om MC'er og SV i særdeleshed => Guider => Emne startet af: Freddy efter Marts 18, 2007, 01:19:59 am

Titel: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Freddy efter Marts 18, 2007, 01:19:59 am
Sværhedsgrad:
(http://www.zierra.dk/pics/wrench2.jpg)

Denne lille vejledning beskriver, hvordan jeg har monteret Quick Action Throttle ringen på min SV650S. Ringen kan blandt andet købes hos M&P i England, og koster 24,99£ plus forsendelse. Link her: http://www.mandp.co.uk/productInfo.aspx?catRef=547610
Der findes åbenbart to-tre versioner af ringen; den der formodentlig skulle passe på SV'erne, er den der er lavet til GSXR750 frem til '03. Der er godt nok en drop-down menu, hvor man kan vælge mellem GSXR750 K4, GSXR750 K5 samt GSXR1000 K5, hvilket er lidt misvisende. Endnu mere misvisende er det, at der INDEN I (producentens egen mærkning) min pakke står, at ringen passer til GSXR600 K4 og nyere, GSXR750 K4 og nyere, samt GSXR1000 K5 og nyere, hvorimod der UDEN PÅ (formodentlig M&P's label) pakken står, at den passer til GSXR750 frem til '03.

Først vil jeg lige kort beskrive dens virkemåde: Ringen monteres ved kabeltrækket inde i højre styrkonsol. Dette forøger radius på den cirkel, som gaskablerne drejer om, hvilket bevirker at den samme kabelvandring på karburator-/indsprøjtningsspjældene nu kan klares med et mindre vrid på gashåndtaget end oprindeligt. Den normale vandring på gashåndtaget er 1/4 omgang, hvorimod den med Quick Action Throttle kun er 1/5. Det lyder måske ikke som den helt store forskel, men det er det!

Der har været en del snak om, at det er nødvendigt at skære i gaskablerne for at få anordningen til at virke. Det er imidlertid ikke tilfældet.

Nå, lad os kigge på sagerne.
Selve dimsen ser således ud:
(http://www.zierra.dk/pics/DSC00170.JPG)
Og ja, man undrer sig en smule over, hvorfor sådan et stykke plastic skal koste 300,- kroner!

Da man skal have fat i gaskablerne nede ved karburatorerne, er det simpelthen af med sædet, op med benzintanken, og ud med hele luftfilterkassen. Så har man nogenlunde fri adgang til kabeltrækket på karburatorerne.
Det ser således ud:
(http://www.zierra.dk/pics/DSC00182.JPG)

Her er et billede af justeringsanordningen til gaskablerne:
(http://www.zierra.dk/pics/DSC00181.JPG)
Man løsner først den øverste møtrik på hvert kabel (B). Dernæst drejer man på kabelenden (A), indtil den nederste møtrik (C) er næsten ude ved enden af gevindstykket (D). Installationsvejledningen som følger med ringen, foreskriver at man sætter et stykke tape rundt om de yderste tre vindinger af gevindet, men det undlod jeg dog.

Dernæst skal man have fat i selve gashåndtaget. Man åbner for kontaktkonsollen på højre clip-on. Den er samlet med to skruer fra undersiden. Der sidder en tredie skrue ((A) på billedet herunder), men den er kun til at holde det ene gaskabel på plads med. Ingen grund til at fjerne denne skrue.
Under kontaktkonsollen sidder der nogle justér-ringe til gaskablerne:
(http://www.zierra.dk/pics/DSC00185.JPG)
Har man behov for at få endnu mere "spillerum" på gaskablerne mens man udfører operationen, kan man skrue disse justér-ringe helt ind. Det gøres ved først at løsne de to tynde ringe (B), dernæst skrue de to tykkere ringe (C) helt i bund. Jeg havde dog ikke behov for det.

Nu har man så adgang til selve gasrullen. Man piller så simpelthen bare gaskablerne af gasrullen, klipser ringen på plads, og monterer gaskablerne igen.
Men hov, her er da et eller andet helt galt...
(http://www.zierra.dk/pics/DSC00174.JPG)
Der er et kæmpe mellemrum mellem gasrullen og ringen. Det kan da ikke være rigtigt...
Jeg formoder, at det skal tilskrives forvirringen mellem de forskellige varianter. Den ring jeg har fået, passer måske på de nye GSXR, som åbenbart har en anden gasrulle end de ældre modeller. Noget kunne tyde på, at pakken er blevet labeled forkert hos M&P, så de ved en fejl har sendt mig den forkerte model. Temmelig surt, men det er der ikke noget at gøre ved.
For mit vedkommende var det frem med skydelæren og så i gang med at måle:

(http://www.zierra.dk/pics/DSC00178.JPG)
Diameteren på selve gasrullen er ret præcist 34mm.

(http://www.zierra.dk/pics/DSC00177.JPG)
Den indvendige diameter på ringen er 33,6mm.
Ergo burde de to ting passe sammen som Hans i Grethe. Hvorfor gør de så ikke det?

(http://www.zierra.dk/pics/DSC00175.JPG)
"Knolden" på gasrullen måler ca. 30,5mm på det smalleste sted.

(http://www.zierra.dk/pics/DSC00176.JPG)
Åbningen i ringen er ca. 27,7mm.
Hmm, måske det kunne være forklaringen. Sammen med, at de to dele simpelthen bare ikke passer sammen.
Nu kunne man så vælge mellem tre alternativer; Sende skidtet tilbage til M&P og bede dem bytte dimsen til den rigtige model, modificere sin gasrulle så den kommer til at passe til ringen, eller modificere ringen så den kommer til at passe til gasrullen. Første mulighed blev fravalgt, fordi jeg simpelthen ikke gad returnere ringen til England, og heller ikke samle motorcyklen igen med uforrettet sag. Anden og tredie mulighed var som at vælge mellem pest eller kolera. Skulle jeg ødelægge min 300-kroners plasticdims eller min originale gasrulle? Med stor tiltro til mine evner med en hobbykniv valgte jeg at lade det gå ud over ringen.

Nedenfor er arbejdsgangen:

(http://www.zierra.dk/pics/throttle-ring1.jpg)
Sådan ser den oprindelige ring ud.

(http://www.zierra.dk/pics/throttle-ring2.jpg)
De røde områder skal skæres væk.

(http://www.zierra.dk/pics/throttle-ring13.jpg)
Og sådan skulle den færdige ring gerne tage sig ud.

Efter ca. 10 minutter i selskab med føromtalte hobbykniv var resultatet klart:
(http://www.zierra.dk/pics/DSC00179.JPG)
Vupti! Snug-as-a-bug! Ringen passer perfekt på gasrullen.

Så er det ellers bare tilbage på plads med gashåndtaget (hvis man som jeg altså har taget håndtaget helt af clip-on'en), i med kabelenderne, og så samle kontaktkonsollen igen. Når man alligevel er i gang, er det en god lejlighed til at få smurt gaskablerne.
Dernæst skal man justere gaskablerne nede ved karburatorerne. Dette burde være ret nemt at gå til. Man kontrollerer det selvfølgelig ved at se, om spjældene i karburatorerne er henholdsvis lukkede og åbne, når gashåndtaget er i enten neutral eller vredet om til fuld gas. Man kan se spjældene, hvis man skubber de sorte sliders til side, som er vist på nedenstående billede:
(http://www.zierra.dk/pics/carbs.jpg)

Husk også at kontrollere, om gaskablerne har frit spil. De skal ikke sidde ret meget forkert, før gashåndtaget bliver stramt at dreje. Endnu værre er det, hvis gashåndtaget ikke af sig selv går tilbage til neutral position, når man slipper det.

Derefter er det bare at sætte luftfilteret, benzintanken og sædet tilbage på plads, og så ellers ud og prøve det hele af.

Min konklusion:
Jeg er meget tilfreds med modifikationen. Det føles, som om cyklen har fået en mærkbart bedre gasrespons. Det går legende let at rulle fuld gas på under accelerationer. Samtidig synes jeg ikke, det er gået ud over følingen med gassen. Det er stadig nemt at dosere omdrejningerne på motoren, og dermed cyklens hastighed.
Jeg formoder, at denne trods alt ret billige modifikation kan tage en del af presset af højrehånden, specielt på banedage.
1/5-turn Quick Action Throttle får helt klart mine varmeste anbefalinger.
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Jesper Jensen efter Marts 18, 2007, 10:47:00 am
Super guide Freddy - godt arbejde!!
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Gud efter Marts 18, 2007, 10:58:18 am
Top dollar Freddy(http://img246.imageshack.us/img246/8399/thumbsup4kk.gif)(http://img246.imageshack.us/img246/8399/thumbsup4kk.gif)
 dig og din elskede hobbykniv starter bare en produktion :mrgreen:
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Freddy efter Marts 18, 2007, 11:53:40 am
Top dollar Freddy(http://img246.imageshack.us/img246/8399/thumbsup4kk.gif)(http://img246.imageshack.us/img246/8399/thumbsup4kk.gif)
 dig og din elskede hobbykniv starter bare en produktion :mrgreen:
Hehe, hvis du kommer med ringen, skal jeg og min trofaste hobbykniv nok klare tilpasningen. :wink:
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Gud efter Marts 18, 2007, 02:51:21 pm
du fik vel ikke målt hvor tyk ringen er, så starter vi sgu vores egen lille fabrik  8) 8)
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Freddy efter Marts 18, 2007, 02:57:29 pm
du fik vel ikke målt hvor tyk ringen er, så starter vi sgu vores egen lille fabrik  8) 8)
Hvis du har lidt tålmodighed, kan jeg da gå ud og skille knallerten ad på et tidspunkt i nær fremtid, og måle på skidtet. Kunne da være cool, hvis det kan lade sig gøre at fremstille nogle.
(psst, får jeg så del i overskuddet?) :wink:
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Gud efter Marts 18, 2007, 03:11:31 pm
du fik vel ikke målt hvor tyk ringen er, så starter vi sgu vores egen lille fabrik  8) 8)
Hvis du har lidt tålmodighed, kan jeg da gå ud og skille knallerten ad på et tidspunkt i nær fremtid, og måle på skidtet. Kunne da være cool, hvis det kan lade sig gøre at fremstille nogle.
(psst, får jeg så del i overskuddet?) :wink:
klart klart.... ;-)
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Brian Lund efter Marts 19, 2007, 09:50:15 am
Rigtig god guide som helt sikkert vil komme til hjælp når jeg skal have monteret min.

Hvis der er brug for mål har jeg stadig min liggende løst på kontoret i Høje Taastrup. En skydelære ejer jeg dog ikke.
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Gud efter Marts 19, 2007, 10:01:40 am
Hvis der er brug for mål har jeg stadig min liggende løst på kontoret i Høje Taastrup. En skydelære ejer jeg dog ikke.
så er det bare frem med linialen ;-)
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: pling efter Marts 19, 2007, 10:23:26 am
En helt igennem super duper guide til udskiftning. Super illustrationer og et mega flot stykke arbejde - RESPEKT Freddy

 :respekt: :respekt: :respekt: :respekt: :respekt: :respekt: :respekt: :respekt: :respekt: :respekt: :respekt:
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: jeppe efter Marts 19, 2007, 10:41:53 am
hej f er den solid der er tegnet lavet 1:1 for så kan jeg godt fræse et par ringe til dig ,jeg arbejder jo stort set kun i plastik nu ja altså lige bortset fra når der skal laves lidt stumper til svinet
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: pling efter Marts 19, 2007, 11:34:01 am
hej f er den solid der er tegnet lavet 1:1 for så kan jeg godt fræse et par ringe til dig ,jeg arbejder jo stort set kun i plastik nu ja altså lige bortset fra når der skal laves lidt stumper til svinet

Det lyder som et varmt emne at tage op - jeg er helt klar aftager af en ring, hvis der skulle komme et par stykker ud af jeres anstrengelser.. :thumbsup:
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Luske efter Marts 19, 2007, 11:42:57 am
hej f er den solid der er tegnet lavet 1:1 for så kan jeg godt fræse et par ringe til dig ,jeg arbejder jo stort set kun i plastik nu ja altså lige bortset fra når der skal laves lidt stumper til svinet

Det lyder som et varmt emne at tage op - jeg er helt klar aftager af en ring, hvis der skulle komme et par stykker ud af jeres anstrengelser.. :thumbsup:
Jeg er også klar på 2 ringe..  :thumbsup:    (freddy, se om du ikke kan lave ringen med de rigtige mål, ku være fedt hvis jeppe ku starte produktionen op.. - og lidt spændende  :D )
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Freddy efter Marts 19, 2007, 01:32:54 pm
Moolex og Jeppe, så snart jeg lige får en ledig halv time, skal jeg og min trofaste Mitutoyo nok lige gå ud og tage de helt rigtige mål på ringen. Så laver jeg nogle SW filer samt arbejdstegninger, som jeg kan smide op herinde.
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Freddy efter Marts 20, 2007, 08:55:12 pm
Hvilken slags filer har producenterne brug for? DWG? DXF? Regulær arbejdstegning?
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: palle j efter Marts 21, 2007, 10:29:05 am
kanon guide   :respekt:
det skal helt sikkert prøver i løbet af sommeren
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: scar efter Marts 23, 2007, 02:36:19 pm
hvordan går det med produktionen af de ringe? ku godt snart bruge en :mrgreen:
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Freddy efter Marts 23, 2007, 07:25:04 pm
hvordan går det med produktionen af de ringe? ku godt snart bruge en :mrgreen:
Jamen jeg mangler stadig at få at vide, hvilke typer filer, de herrer Moolex og Jeppe skal bruge, for at kunne igangsætte en produktion. Det er flere dage siden, at den endelige korrekte model forlod tegnebordet. :D
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: sircajun efter Marts 23, 2007, 08:54:53 pm
Citér
Moolex og Jeppe

Så er det op af stolene drenge  :whipped:

SørenG
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: scar efter April 22, 2007, 12:47:03 am
så måtte man jo til lommerne og bestille sånn en dims i england, når ikk i får lavet nogen :club: :mrgreen:
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Freddy efter Maj 01, 2007, 01:47:18 am
så måtte man jo til lommerne og bestille sånn en dims i england, når ikk i får lavet nogen :club: :mrgreen:
Sig det til "producenterne"... Jeg har haft tegningerne liggende i to måneder efterhånden. :wink:
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Kilosfau efter Maj 01, 2007, 09:33:08 pm
et lille tip ..

Jeg gjorde en opdagelse da jeg investerede i et sæt Rizoma greb .. der er to ringe med som begge passer på SVeren, en som er samme størrelse som den originale og så en som er større .. ergo, så har jeg fået quick action throttle og rizoma greb uden egentlig at købe quick action throttle 

 :orkester:
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Freddy efter Maj 09, 2007, 10:56:38 pm
et lille tip ..

Jeg gjorde en opdagelse da jeg investerede i et sæt Rizoma greb .. der er to ringe med som begge passer på SVeren, en som er samme størrelse som den originale og så en som er større .. ergo, så har jeg fået quick action throttle og rizoma greb uden egentlig at købe quick action throttle
Nice!
Jamen så bliver der en Quick Action Throttle ring til salg, når jeg engang skal have Rizoma greb! :wink:
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: ole s efter Maj 10, 2007, 05:15:40 pm
et lille tip ..

Jeg gjorde en opdagelse da jeg investerede i et sæt Rizoma greb .. der er to ringe med som begge passer på SVeren, en som er samme størrelse som den originale og så en som er større .. ergo, så har jeg fået quick action throttle og rizoma greb uden egentlig at købe quick action throttle
Nice!
Jamen så bliver der en Quick Action Throttle ring til salg, når jeg engang skal have Rizoma greb! :wink:

Har du bestilt de greb så jeg kan købe den Quick Action Throttle ring af dig. :wink:

Ole S.
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Freddy efter Maj 13, 2007, 12:12:29 am

:lmao: :lmao: Du er sq da hurtig ved havelågen, må man sige!
Hvad vil du give? :wink:
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Paw efter Maj 13, 2007, 08:50:34 am
Jeg har lige monteret den 1/5 ring, der kom med mine Rizomagreb til Suzukien. Vejret har desværre forbindret mig i at prøvekøre den, men jeg glæder mig til at prøve den...
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Paw efter Maj 13, 2007, 07:13:36 pm
Jeg har lige monteret den 1/5 ring, der kom med mine Rizomagreb til Suzukien. Vejret har desværre forbindret mig i at prøvekøre den, men jeg glæder mig til at prøve den...

Det virker bare :mrgreen:
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Freddy efter Maj 13, 2007, 08:31:09 pm
Jeg har lige monteret den 1/5 ring, der kom med mine Rizomagreb til Suzukien. Vejret har desværre forbindret mig i at prøvekøre den, men jeg glæder mig til at prøve den...
Det virker bare :mrgreen:
Det giver en ret god gasrespons, ikke? :wink:
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: sircajun efter Maj 13, 2007, 08:34:36 pm
Jeg har lige monteret den 1/5 ring, der kom med mine Rizomagreb til Suzukien. Vejret har desværre forbindret mig i at prøvekøre den, men jeg glæder mig til at prøve den...

Det virker bare :mrgreen:

Vi vil da se link til de greb og hvad koster de????

SørenG
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Paw efter Maj 13, 2007, 08:46:11 pm
Værsgo;

http://www.kjmotorcykler.dk/product.asp?product=4515&sub=969&page=1
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: sircajun efter Maj 13, 2007, 08:50:33 pm
Værsgo;

http://www.kjmotorcykler.dk/product.asp?product=4515&sub=969&page=1

Det sgu da billigt!!!!!!!!!! 200kr for de håndtag....hvis man alligevel var ved at bestille ringene til 300kr.

Er de gode at køre med/bedre en org.? Eller bare bling bling???

SørenG
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Paw efter Maj 14, 2007, 07:10:35 am
Værsgo;

http://www.kjmotorcykler.dk/product.asp?product=4515&sub=969&page=1

Det sgu da billigt!!!!!!!!!! 200kr for de håndtag....hvis man alligevel var ved at bestille ringene til 300kr.

Er de gode at køre med/bedre en org.? Eller bare bling bling???

SørenG

Jeg synes de er MEGET bedre end de originale. Jeg har dem på begge cyklerne, men det er selvfølgelig smag og behag.
Køb dem hos carpimoto, der sparer du en hund (vov!) :wink:
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Freddy efter Maj 14, 2007, 11:13:45 pm
...bla-bla-carpimoto-bla-bla...
Ja, så satte jeg mig lige ned og "vindue-shoppede" lidt hos dem... og vupti, havde jeg for små 700€ i kurven, næsten inden jeg kunne nå at se mig om... det sted er FARLIGT!
Har du handlet hos dem, og i så fald, har du en ca.-pris på, hvad de forlanger i fragt til DK?
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Paw efter Maj 15, 2007, 03:48:01 pm
...bla-bla-carpimoto-bla-bla...
Ja, så satte jeg mig lige ned og "vindue-shoppede" lidt hos dem... og vupti, havde jeg for små 700€ i kurven, næsten inden jeg kunne nå at se mig om... det sted er FARLIGT!
Har du handlet hos dem, og i så fald, har du en ca.-pris på, hvad de forlanger i fragt til DK?

Ja, jeg har handlet en del hos dem. De tager ca. 15 euro for fragt :|
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: kenneth b efter Juli 22, 2007, 10:14:34 am
Hej,

Er der nogle der har målene og ligge på ringen? (inder/yder dia. + bredde)
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: NielSV650 efter Juli 23, 2007, 09:49:33 pm
Er der nogle der har målene og ligge på ringen? (inder/yder dia. + bredde)

Jeg har en liggende endnu. Stadig pakket ind. Mit sløvsind har endnu ikke fået monteret den endnu. 300kr :-)
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: kenneth b efter Juli 24, 2007, 10:37:09 am
Hej Niels

Det er pænt af dig, men jeg kan godt "nøjes" med målene hvis der skulle være en der ligger inde med dem.... Kan se inder dia. på et af Freddy's billeder!

Og så ellers bruge 2 min ved drejebænken og 2 min med en dremel............ så skulle den røv være barberet  :lol:

Kunne selvfølgelig også ta' mig sammen og skille gas-håndtaget ad og måle "bredden" og hvor stor ydre dia. der er plads til i huset  :rolleyes:
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Gertsen efter August 04, 2007, 05:35:09 pm
Hej Niels

Det er pænt af dig, men jeg kan godt "nøjes" med målene hvis der skulle være en der ligger inde med dem.... Kan se inder dia. på et af Freddy's billeder!

Og så ellers bruge 2 min ved drejebænken og 2 min med en dremel............ så skulle den røv være barberet  :lol:

Kunne selvfølgelig også ta' mig sammen og skille gas-håndtaget ad og måle "bredden" og hvor stor ydre dia. der er plads til i huset  :rolleyes:

Hvis du alligevel laver en til dig selv, så lav lige en ordentlig røvfuld.... Jeg er gerne aftager af én...
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Luske efter August 05, 2007, 12:40:02 pm
Hej Niels

Det er pænt af dig, men jeg kan godt "nøjes" med målene hvis der skulle være en der ligger inde med dem.... Kan se inder dia. på et af Freddy's billeder!

Og så ellers bruge 2 min ved drejebænken og 2 min med en dremel............ så skulle den røv være barberet  :lol:

Kunne selvfølgelig også ta' mig sammen og skille gas-håndtaget ad og måle "bredden" og hvor stor ydre dia. der er plads til i huset  :rolleyes:

PM sendt...
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: kenneth b efter August 06, 2007, 09:41:23 am
Hej

Efter at have haft gas-håndtaget fra hinanden, kan jeg sige på en K6'er ser det ikke ud som det Freddy har i hans fine guide!

Det spor det er i drejerøret fra hvor "knoppen" på retur gaskablet er fast gjort, er forlænget 2-3 gange på en K6'er :-)

Det er nok af samme årsag at man til den nye model kan købe et 1/5 drejerør, mener at have stødt på det gennem et af links'ne på Runes link samling(en der har en masse performance parts til SV'ere)

MVH
Kenneth
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Gertsen efter August 06, 2007, 09:52:19 am
Hej

Efter at have haft gas-håndtaget fra hinanden, kan jeg sige på en K6'er ser det ikke ud som det Freddy har i hans fine guide!

Det spor det er i drejerøret fra hvor "knoppen" på retur gaskablet er fast gjort, er forlænget 2-3 gange på en K6'er :-)

Det er nok af samme årsag at man til den nye model kan købe et 1/5 drejerør, mener at have stødt på det gennem et af links'ne på Runes link samling(en der har en masse performance parts til SV'ere)

MVH
Kenneth

Har du ikke det link, så man kan se hvad det handler om?

Men tak for informationen....
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Lasse1982 efter August 08, 2007, 08:27:43 am
Der er en masse links til Sv dele her:

http://www.runes-mc.dk/links.asp
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: kenneth b efter August 14, 2007, 08:19:19 am
Her er linket: http://www.spearsenterprises.com/products.html og så ca. nede midt på siden

Regner med at bestille et dreje rør til mit SVin derfra...
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Luske efter August 14, 2007, 10:31:06 am
Det kan nævnes at "oldschool" sv'erne (og min gamle gixxer) kan bruge et yamaha R6 drejerør (fra de tidligere modeller) - det er nemlig 1/5 turn og skulle passe i suzukis kontakt hus.  og det skulle vidst nok være den aller billigste løsning :-)
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Mads efter August 14, 2007, 10:13:06 pm
Det kan nævnes at "oldschool" sv'erne (og min gamle gixxer) kan bruge et yamaha R6 drejerør (fra de tidligere modeller) - det er nemlig 1/5 turn og skulle passe i suzukis kontakt hus.  og det skulle vidst nok være den aller billigste løsning :-)
Har du styr på hvilke R6-modeller det gælder? Hvilke dele skal man bruge - bare drejerøret? For det lyder jo ganske interessant :D

Hygge
Titel: Re: Installation: 1/5-turn Quick Action Throttle
Indlæg af: Luske efter December 27, 2008, 06:47:10 pm
For lige at følge op på denne tråd. (MED R6 DREJERØR)

Så har jeg idag monteret et det originale drejerør fra min 2006-7  R6'er ... på min gamle SRAD gadecykel. (drejerørene er vidst nok ens på alle yamaha r6'erne helt fra 99 og frem..  så længe det har 40mm diameter er jeg ret sikker på at de alle er ens. )

Suzukis drejerør på min SRAD, er ligesom freddys drejerør på hans oldschool sv650 originalt 34mm i diameter.   R6'er drejerøret er 40mm og passer i "gas huset" på suzukien. Så da jeg nu havde et org drejerør i overskud, ville jeg da lige se på det...

man kan følge Freddy's guide, men jeg var nødt til at tage 10mm af det rør der sidder på gaskablet og går op i "gasrulle huset".. for med den større diameter gasrulle, skraber røret på gaskabel og rullen...    det er ikke noget der forringer gaskablet overhovedet, for det er sådan set bare et stykke rør der sidder og rager for langt op inde i selve "huset" (ja forstår ikke hvorfor det overhovedet skal gå så langt op .. så af med det, så den nye rulle har plads..

så følg freddys guide, mht kabel justeringer etc. ,  og køb et brugt eller nyt drejerør fra Yamaha R6.. så er du snart godt kørende med kvik gas..

(ku godt tænke mig at vide om den ring man kan købe - den som freddy henviser til, om den er over eller under 40mm i diameter..  R6'rullen giver ihvertfald en forøgelse på 6mm i diameter..  som så vidt jeg kan se på mit gashåndtag svarer det til 1/5 vrid på gassen giver fuld gas ! ..herligt  :D )

enjoy..