Erfaringer og generel viden om MC'er og SV i særdeleshed > Diverse udstyr, beklædning m.v.

Hvilket udstyr havde du på da du styrtede og hvordan holdt det?

(1/2) > >>

TOB:
Idéen til denne tråd er lånt fra gixxer.com. Her deler andre motorcyklister deres erfaringer om forskelligt udstyr de havde på da de styrtede. Denne praktiske erfaring er mere værd end de mest fantastiske tekniske papirdata. Hvert indlæg bør indeholde en subjektiv vurdering af udstyret (tog hjelmen slaget ok?, holdt læderdragten til røvturen?, beskyttede støvlen korrekt, kunne handskerne klare turen? ... osv), hvor følgende inkluderes:

- Styrthjelm
- Jakke, buks eller dragt
- Støvler
- Handsker
- Rygbeskytter
- Beskrivelse af styrtet (bane, offentlig vej, hastighed, high side, low side m.m.)

Altså en ganske uvidenskabelig, men retningsgivende, test af udstyr "afprøvet" i praksis.

Hold venligst tråden fri for spam :club: - brug i stedet denne tråd til den type indlæg: Spam og spot

TOB:
Snupper lige info fra Spam og spot tråden:

--- Citat fra: Sperik efter Januar 12, 2010, 12:21:31 am ---Jamen, jeg kan da godt starte bidragene op her.
Da jeg ikke kører med "korrekt" sikkerhedsudstyr, så må mit styrt jo finde sig i at befinde sig her  :innocent:

- Styrthjelm - ja da, en Airoh flip up som nu er degraderet til "knallertkørsel" selvom den nok er intakt.
- Jakke, buks eller dragt - cowboyjakke og wrangler texas bukser+++
- Støvler - naahh, et par tennier, som ikke tog skade
- Handsker - et par tynde sommerhandsker simulerede hud +++
- Rygbeskytter - %
- Beskrivelse af styrtet (bane, offentlig vej, hastighed, high side, low side m.m.)

Skrider under nedbremsning til en rundkørsel - forhjulet "forsvinder" under mig til sidst,; jeg ender temmelig ublidt i midten af rundkørslen og cyklen ender i periferien modsat mig.
Der var grus/sand på min ideallinie dén dag, og jeg så det for sent.
Av for satan da, men jeg kunne klare mig selv derefter (bortset fra en efterfølgende frosset skulder)

Hjelmen virkede fint - ingen hovedpine  :innocent: :lipsrsealed:

Jakken var nogenlunde, men kunne godt have været bedre - fik lidt "eksem" igennem den  :(

Bukserne var næsten Draggin Jeans - de var supergode at kure i, og blev osse brugt efterfølgende  :thumbsup:

Tennierne kan jeg ikke udtale mig om - de var sikkert ok ?

Handskerne var forbavsende gode af et par tynde sommerhandsker at være - de overlevede stuntet og lod min hud være hel indenunder  :thumbsup:

Nu er styrtet nogle sæsoner gammelt, men det havde gjort sig ganske godt på Youtube...
Tror jeg landede med 50 km/t på det sorte gulv !

--- Afslutning på citat ---

B2:

--- Citat fra: B2 efter September 05, 2009, 12:52:49 pm ---Jeg havde fandeme håbet at det ikke blev mig der skulle skrive dette  :dead:

Scenariet var som følgende :
Fredag morgen, der var kommet en let byge, og B2 havde travlt med at komme på motorvejen (ved Rønnede), så han kunne undgå det vand der var på vej ind.

For at komme på tilkørslen skal man dreje 90 grader til højre, og asfalten er ikke den bedste.

Kom blæsende i vanligt tempo, bremsede lidt mere ned end normalt og lagde SVinet ind i svinget.
Lidt ud over siden, og mellemgas ind i svinget, og alt var som det plejer.
I udgangen lagde jeg gas på, og fæstede blikket på to biler 50 m foran.
Then shit happend  :shock:

Røven kom ud, og snart kunne der ikke kontrastyres mere.
Vinklen på kørselsretningen kom irriterende nær 90 grader, inden bagdækket fik fat igen, hermed var en highside igang  :dead:
Da det skete mente SVinet at det var tid til at ejecte B2.
Ved udskridningens start var farten ca 70 Km/t

Hjelm

Jag lavede en halv forlæns kolbøtte i luften og landede på ryggen.
Første kontaktpunkt var venstre hofte, derefter venstre albue, så resten af ryggen, og til sidst kom hjelmen i asfalten.
Det brag glemmer jeg ALDRIG  :shock:
Men min dejlige plastikgryde (Caberg Justisimo) holdt og skummet gjorde at jeg slap totalt uskadt i den afdeling  :respekt:

Status : Kasseret


Jakke

Jakken er en Berik (model ??) og viser tydelige tegn på kontakt, med slibende underlag, men kunne have stået for meget meget mere, så også høje karakterere her  :D
Syninger og indvendige beskyttelser har fået en del stryg.

Status : Kasseret

Bukser

Det var med nogen ængstelse at jeg kikkede ned af mig selv, da jag var kommet på benene igen.
Frygten viste sig totalt ubegrundet, for nok var der slidt lidt små huller i stoffet, men hvert eneste sted, sad der dejlig gul kevlar og så hel ud.
Hvert ENESTE sted der er spor af kontakt med asfalten er der kevlar bagved.
Det fortæller lidt om at der er tænkt grundigt over placeringen af materialet  :respekt:

Status : Kasseret
Draggin Jeans HOLDER ! !

Handsker

Slap uskadt, da de aldrig var i kontakt med afslaten

Støvler

Mine gode gamle Frank Thomas, blev slebet godt, men modstod også angrebet fint.

Status : Kasseret

SVinet

Knækket koblingsgreb og geapedal.
Fodhvileren er slebet med til halv længde.
PLasten for og bag er blevet slebet lidt med korn 10, men det bliver spartlet ud til vinter.
En STOR tak til de nymonterede LSJ styrtknopper !
Uden dem var både tank og motor ikke sluppet uskadt  :D :D

Status : Til rep.

B2

Let forstuvet håndled, hudafskrabning (opstået inde i jakken) på dne ene albue, og så en god røvfuld blå mærker.
Her dagen derpå gør hver eneste muskel ondt, men det er vist alt i alt billigt sluppet 8)

Status : Glæder sig til at komme ud og køre igen  :D


--- Afslutning på citat ---

pingo:
Jeg blev, på min gamle GS500, påkørt i venstre side af en bil, der lavede et U-sving fra modsatte vej-rabat. Jeg kørte med ca. 45 km/t, så det var ikke noget stort styrt. Min støvle greb fast i bilens nummerplade, og jeg blev derfor hængende, mens cyklen fortsatte indtil den væltede. (billeder af cyklen kan i øvrigt ses her: http://hule.net/pingo/crash.jpg http://hule.net/pingo/crash1.jpg). Jeg kurer et lille stykke hen ad vejen, og undgår heldigvis at ramme en lygtepæl. Jeg slipper med en forstuvet fod pga. trækket, da støvlen satte sig fast. Cyklen blev totaltskadet.

- Styrthjelm:                        Takachi TK30 - Ridset i baghovedet og på visiret. Kasseret for en sikkerheds skyld.
- Jakke, buks eller dragt:    Spidi Stofjakke og bukser. Begge dele næsten uden skrammer. En smule flosset på jakkens albue.
- Støvler:                            Spidi H2Out støvler(kan ikke huske modellen, men det var bløde støvler). Venstre støvle totalt flået op, da den jo hang fast i nummerpladen. Kasseret.       
- Handsker:                         No-name handsker fra fakta - Blev en smule flossede, og blev stjålet senere.
- Rygbeskytter:                   Ingen.

Jeg fik hjelm og støvler erstattet af forsikringen. Jeg kører stadig med jakke og bukser. Står som ny, hvis man ser bort fra albuen på jakken.

blz:
jeg har haft nogle små styrt.. dog det eneste der ikke kunne bruges efter var hanskerne
berik 8088
ramte med håndfladen så en syning blev slidt op, og slap med en forstuet tommelfinger.

støvlerne har nogle skrammer men ingen huller, dog trænger de til at blive skifte..
ældre frank thomas der har holdt 3 år og 40000km

dog intet med motorcyklen, blev påkøret på 45 knallert:
ridset hjelm(noname) og en flænge på håndsiden.. skete intet med min hættetrøje eller jeans...  :oops:

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version