Erfaringer og generel viden om MC'er og SV i særdeleshed > Modifikationer

Kulfibertank ! Det skal sgu prøves (Del 3/4)

(1/42) > >>

B2:
Den store drøm har hele tiden været at lave min helt egen tank i kulfiber, og jeg har de sidste måneder stille og roligt samlet materialer og erfaring.
Som i nok har luret i den anden tråd , og i galleriet ;)

Det afgørende skub i den rigtige retning kom da en flink person henledte min opmærksomhed på at en gut i USA var igang med at lave en tank, og skrev en masse om det på BARF

Den tråd vil med garanti sparet mig for at begå en hel del bommerter !
På et par punkter vil jeg gøre tingene anderledes, da jeg ikke synes hans slutresultat er det pæneste i verden.
Men mere om det, når jeg kommer til del to og fire !

Bach var så flink at sælge mig en (meget lidt defekt) tank, til en særdeles fornuftig pris.
Dermed var det ikke nødvendigt at vente til vinterpausen.

Så NU skal der leges !

Her er hvad jeg tror/håber der skal ske, i løbet af efterår, vinter og forår.

Første del : Afsluttet
Afstøbning af donortanken.
Som rent faktisk bliver tre dele, en to-delt top, og så undersiden.

Anden del :Afsluttet
Dummy tank.
Hvorfor ?
1. Originalen er svejset sammen, min skal limes så der skal moddes noget i udformningen af bunden.
2. Lurer lidt på at lave en mindre tank til bane brug.

Tredie del :  I gang
De endelige produktionsforme skal laves.
Som det første sæt forme er der også her tale om tre stykker, men denne gang skal overfladen bare være i orden.

Fjerde del : Afventer
Støbning og samling af kulfibertanken.
Herunder vaccum-bagging og alt det sjov der dertil hører, tankdæksel, monteringsbeslag, overløb og andet sjovt.



Hvor langt tid det kommer til at tage, om det kan lade sig gøre, og hvad uhyret kommer til at koste aner jeg ikke.
Men sjovt bliver det  :D

Her er hvad det hele starter med :

Jesper Jensen:
God fornøjelse - Det kommer til at kræve mange arbejdsbajere..

B2:
Del et.
Materialer:
Donortank, tape, skabshylde, silikone glasfiber og epoxy.

Første opgave er at lave den plade der skal dele overdelen af formen i to.
Jeg startede med en skabelon i pap, og gik der efter til angreb på en skabshylde.
Hylden har en fin lamineret overflade der gør den velegnet til formålet, derfor måtte den dø  :wink:

Skillepladen fastgøres til tanken med silikone. Som efter endt hærdning skæres ren med en skarp kniv, så jeg får en god kant på formen.



Kilosfau:
Fedt  :respekt:

Hvis det er noget du går og hygger dig med så tror jeg bestemt at der er andre som gerne vil købe til en rimelig pris .. når slutresultatet foreligger så kunne jeg ihvertfald godt være interesseret  :innocent:

En kulfibertank, hvor fedt kunne det ikke være ?

 :afro:

B2:
Så er kanten skåret ren, hele herligheden har fået to gange voks, og et tyndt lag siliconespray.
På højre side af skillepladen er voksen ikke poleret op endnu, da det ikke er nødvendigt før første halvdel er hærdet, og skillepladen fjernet.

Med en lille smule held kan jeg komme til at lave første halvdel i morgen aften  :mrgreen:

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version