Forfatter Emne: Synsgruppen.dk på Amager - godt sted at få MC'en synet med uorig. potte  (Læst 2887 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Mads P.

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 784
  • Kyllingestriber er trods alt bedre end kåberidser!
Så fik jeg endeligt min 99'er SV650S synet - og det var sgu' en hård omgang pga. udstødningen.

I første forsøg kørte synsmanden hos Applus i Roskilde en tur på den (efter han havde checket at alt var OK) og kom tilbage og sagde, at den larmede for meget (åben Micron-potte), men hvis jeg proppede en dB-killer i, skulle de nok syne den.
Så jeg lånte en dB-killer af en kammerat (Hej Sigurd!) og kørte til syn igen - desværre ramte jeg ikke samme mand hos Applus og ham her var noget mere striks og målte den til over 100 dB ved 7000 omdrejninger på 2 meteres afstand - MED dB-killer i! Ingen af dem ville dog tage penge for det arbejde, som de trods alt havde lagt i den indtil da, så det var jeg jo glad for.
Så jeg tøffede rundt til de andre synshaller i Roskilde, men de ævlede allesammen om manglen på E-mærkning på potten (det har den ikke og det skal cyklens potte åbenbart have, siden den oprindelige potte er E-mærket)... slukøret opgav jeg at få den synet i Roskilde.

Jeg søgte lidt på nettet og endte med at bestille tid hos Synsgruppen.dk på Kirstinehøj på Amager - jeg proppede 6 stål-grydesvampe ind bag dB-killeren, kørte derhen lige inden lukketid idag (fredag) og han checkede lyset og checkede for slør i hjullejerne og sagde så, at han (fordi jeg var forsinket) ikke kunne nå at køre på den inden fyraften/weekend, men spurgte mig: "Men den kører vel lækkert nok?"

"Ja", svarede jeg og fortsatte: "Jeg kan da komme forbi igen på mandag, hvis du vil ud at køre på den?"

Hvorefter han grinede og sagde: "Nej, det er OK. Den er synet nu. Lad os få klaret betalingen. Kort, eller kontant?"

Tja... det tog vel max. 4 minutter. Gid jeg var kørt derud i første omgang. Jeg tror faktisk, at han ville syne den med åben potte! :D

http://www.motorcykelgalleri.dk/marked/mc/suzuki-sv-650-s/181929
/Mads P.