Hej med jer,
Så er turen endelig kommet til at præsentere sig selv her i dette hyggelige forum. Noget jeg seriøst har set frem til længe
Jeg har endelig fået anskaffet mig en drøm af et mørkeblåt kilo-svin fra 2006 (så er det en K4, ikke?). Den har et par dejlige Mivv-potter, powercommander og PiperCross luftfilter og er ellers rimelig standart, bortset fra lidt lukas-nr-plade holder og kåbeglas.
Dette er min første MC, jeg har haft pappet i 5 år og har drømt og råbt og skreget om en motorcykel endnu længere!
Lidt om mig:
Jeg er 35 år, gift og har 3 børn ialt - i alderen 2½, 10 og 12 år. Jeg bor i Kastrup på Amager og arbejder i byen, så jeg kører primært rundt i Kbh til hverdag - og så er det jo rart at kunne strække lidt ud på andre og hurtigere veje i weekenden..
Jeg ser frem til at hilse på jer - kan se at I arrangerer en del ture og andet, hvilket jeg håber at kunne deltage i. Desværre kan jeg ikke være med til Bulderdag den 5/6 - det havde ellers været en oplagt lejlighed til at hilse på - og ikke mindst få målt lydniveauet på geden - jeg har da sat gang i et par bil-alarmer i byen den sidste måneds tid..
Mange hilsner
Benjamin Henriques