Hejsa,
Mit navn er Kim, og jeg bor på vest-sjælland. Lige nu er mit eneste køretøj en gammel Honda cb500 four. Den har nu været ganke sjov de sidste par år, men nu vil jeg gerne til at ha mig en maskine der æder kilometer lidt bedre.
oprindeligt kiggede jeg efter en nyere honda (det har været MIT mærke siden jeg var dreng), men så skulle jeg vist ha været igang med at spare op for længe siden
Jeg har en kammerat som har en gsx600f, som jeg egentlig synes er en flot og ok maskine, og jeg gik så igang med at kigge lidt på suzuki maskiner. Ved et tilfælde opdagede jeg så en sv650, og senere dette forum (jeg har haft travlt med at søge mc de sidste 14 dage *ss*)
Nu er jeg nået dertil hvor jeg er ret er tændt på en ældre sv650, og konen synes også den ser spændende ud. Ikke mindst på grund af prisen.
I dag har jeg så snakket med vores bankrådgiver, som synes at jeg har 70.000 kr at bruge på mc.
Mit ønske er at finde én 99-02 model, med fuldkåbe og sidetasker samt topbox. motoren skal køre godt, da jeg ikke selv tør ordne motoren. Bremser, kåbe m.m. har jeg dog selv mod på at montere/skifte, hvis prisen er den rette.
Vil i mene at det er rimeligt at få så meget til den pris?
Mange tak for et godt og oplysende forum.
Med venlig hilsen,
Kim