SVRider.dk Forum

Erfaringer og generel viden om MC'er og SV i særdeleshed => Teknik og vedligehold => Emne startet af: Per efter September 28, 2009, 12:00:03 pm

Titel: Vinteropbevaring.......
Indlæg af: Per efter September 28, 2009, 12:00:03 pm
...det er jo på tide at tænke på opbeavring til vinter. Den vil selvfølgelig pynte i min stue...men jeg vil blot lige høre jer..... hånden på hjertet - er det godt nok at have den stående på en lukket overdækket tearasse uden varme vinteren over eller hvad skal jeg være opmærksom på. Nogen som har erfaring med opbevaring hos forhandler ? Jeg vil gerne betale for det. ? Hvad med olie+batteri ?
Handler det om at fjerne batteri og sætte det indenfor og hvordan med olie ? Skal jeg købe noget nyt og hælde på så den står med ny olie over vinteren eller hva ?

1. opbevarings tips ?
2. olie / batteri ?

Ser frem til at høre fra jer som altid - hilsen Per
Titel: Re: Vinteropbevaring.......
Indlæg af: Jannik efter September 28, 2009, 01:04:37 pm
Så længe den står frostfrit, og temperaturen ikke ændre sig alt for voldsomt så den laver kondens så går det.

Tank den helt op, og kast en lader på den en gang imellem.

Jeg venter med at skifte olie til sæsonstart, selv om andre mener at den skal stå på frisk olie om vinteren.

Hæv din cykel fra gulvet med lyftere så den ikke laver trykflader på dækkene.
Titel: Re: Vinteropbevaring.......
Indlæg af: Per efter September 28, 2009, 01:45:51 pm
Tak fo rinput Jannik - ved du om der er et formål med at andre vælger at lade den stå med ny olie ? Ved du om de også skifter filter ? Hilsen Per
Titel: Re: Vinteropbevaring.......
Indlæg af: Jannik efter September 28, 2009, 03:10:16 pm
Nogen mener at der dannes syre i olien når den er brugt.
Om der er hold i det ved jeg ikke, men grunden til man skal starte ud på frisk olie er fordi der kan dannes kondens i motoren hvis temperaturen svinger og derved vand som blandes med olien.
Eller rettere så ser det ud som om der er olie på, men hvis en del af olien er vand som fordamper når den kommer i gang giver det et misvisende billede af om der er nok på.

Titel: Re: Vinteropbevaring.......
Indlæg af: Banditten efter September 28, 2009, 03:26:12 pm
Her er nogle tips. Jeg har sat * udfra de punkter jeg selv gør:

*1. Vask hele motorcyklen grundigt.
- Brug affetningsvædske eller motorens

2. Smør motoren indvendigt
Mens maskinen kører i tomgang:
- Luk for benzinhanen
- Tag benzinslangen af oppe ved tanken
- Pump olie ind i benzinslangen

3. Skift olie (på en varm motor)
- Aftap motorolien
- Tag oliefilteret ud, og vent indtil motoren er fuldstændigt afkølet
- Sæt oliebundproppen (aftapnings bolten) i
- Sæt et nyt filter i og skru det fast
- Hæld frisk olie i motoren

*4. Batteriet:
- Afmonter batteriet
- Stil det ind i varmen

*5. Dækkene:
- Pump op til 30 p.s.i.
- Behandl’ med silikone (spray eller væske)
- Opstaldes så dækkene er løftet fra gulvet

6. Udstødning:
- Al krom skal smøres ind i et beskyttende lag olie eller vandfortrængende spray

*7. Benzintanken:
- Enten fyldes tanken helt op,
- Eller den tømmes, hvorefter ca. 1/2 liter tynd olie skvulpes rundt i tanken

8. Tanken og de lakerede plastikdele:
- Smør disse dele ind i et lag autovoks (Turtle Wax eller lignende)

9. Den øvrige motorcykel:
- Spray med noget tynd olie, eller noget WD40 eller lign. vandfortrængende middel.
- Dæk cyklen med MC-garagen.

10. Forårsklargøring:
- Huske at stille ventilerne, hvis du har løsnet justerskruerne.
- Rens benzintanken indvendigt, hvis den har indeholdt olie, og fyld den op.
- Løsn’ aftapningsboltene i hver karburator og tøm svømmehuset for olie, indtil der kun kommer benzin ud.
*- Vask hele motorcyklen med varmt vand, især skiver og dæk.
*- Lad batteriet op inden start, brug evt. hjælpebatteri.
- Ved startbesvær, kan start-spray sprøjtes direkte ind i karburatorerne.
- Rens tændrørene, eller sæt nye i.
*- Skift olie og Olie filter
Titel: Re: Vinteropbevaring.......
Indlæg af: Banditten efter September 28, 2009, 03:33:43 pm
Eller .....

Hvis du opbevarer din bike fornuftigt, vil du senere undgå kostbare opstartsreparationer. De fleste MC-værksteder tjener deres forårsindkomst på bikers, der ikke tog sig en smule tid til at vinterklargøre deres MC.

De tre vigtigste områder man skal bekymre sig om er: benzinsystemet, det elektriske system og den generelle fysiske tilstand (MC´ens altså).

MC´en skal opbevares på et varmt sted eller i hvert fald tørt og frostfrit.

Tag dig tid til at køre op på den lokale tankstation, fyld benzintanken helt op og tilsæt en benzin stabilisator ifølge instruktionen. Tanken bør være helt fyldt for at undgå kondens. Nyd så turen hjem, for det bliver den sidste i meget lang tid. På turen hjem blander benzin og stabilisator sig i tanken og lægger et beskyttende lag indvendigt i karburatorerne.

Tøm motoren for olie og fjern oliefiltret. Nyt oliefilter monteres først til foråret ( sæt en huskeseddel på mc´en. ). Monter oliefilterdækslet igen. Påfyld en almindelig motorolie 10W40. Når man fjerner den gamle motorolie, fjerner man samtidig syreholdig olie, som har akkumuleret sig ved almindelig kørsel sommeren igennem. Syre er skadeligt for lejer og er kendt for at kunne give for tidligt motorhavari.

De fleste motorcyklister skifter hverken forgaffelolien eller bremsevæsken, som de burde, så nu er tiden inde. Bremsevæsken opsamler fugt, hvilket nedsætter bremse- evnen. Det er samtidig en god ide at efterse bremserne, så de er klar til en ny sæson.

Forgaffelolien bør skiftes af samme årsag som motorolien. Du bør dog ikke kaste dig ud i dette projekt uden kyndig vejledning !!

Så er det tid til at vaske og vokse biken, så den står skinnende blank. Har du forkromede dele kan du sprayer rustbeskyttende olie på de forkromede dele. Står MC'en derimod varmt og tørt er det ikke nødvendigt.

Nu sættes knallerten op på MC løftere et varmt sted (Gerne inde i stuen ... hvis kæresten brokker sig .... skif hende ud !!). Fjern batteriet og anbring det på et varmt og tørt sted. Oplad det med en punktlader .... så holder bateriet længst.

Sænk lufttrykket i dækkene med ca 10 lbs (0,7 kg), så kan de også slappe af.

Tildæk dyret med et NYT lagen eller et fint nyt dynebetræk ... ;-)

Titel: Re: Vinteropbevaring.......
Indlæg af: Gud efter September 28, 2009, 05:01:45 pm
Så længe den står frostfrit, og temperaturen ikke ændre sig alt for voldsomt så den laver kondens så går det.

Tank den helt op, og kast en lader på den en gang imellem.

Jeg venter med at skifte olie til sæsonstart, selv om andre mener at den skal stå på frisk olie om vinteren.

Hæv din cykel fra gulvet med lyftere så den ikke laver trykflader på dækkene.

x2 bare husk at hvis du har kørt den sidste tur efter de har saltet, så skal den vaskes ret grundigt, med det samme) inden du putter den i vinterhi, jeg ved det af bitter erfaring.... :( :brok: :tie:
Titel: Re: Vinteropbevaring.......
Indlæg af: Per efter September 28, 2009, 06:08:44 pm
Det  :orkester: bare max at stille spørgsmål herinde og få så kompetente svar tusind tak   :respekt: .... jeg håber sgu på at jeg får den opstillet varmt og tørt ... og regner ikke med at skulle køre efter de har saltet...frøs sgu rigeligt efter en lang tur igår .... hvor var de 18 grader og solen ......  8) watch out DMI  :club: men nu føler jeg mig klædt på til vinterhiet....øv.....men inden vi får set os om er det forår igen... hilsen Per
Titel: Re: Vinteropbevaring.......
Indlæg af: Mads | Hvidovre efter September 28, 2009, 08:02:15 pm
Er der nogen der sådan har det i baghovedet, hvad det koster at få cyklen opbevaret hos forhandler, hvor forhandleren så laver det der skal laves?

Jeg mener, hvad er det man spare, når man gør det selv?

Og er det forstået rigtigt, at man ikke kan lade den stå udenfor, under mc-garagen? :D
Titel: Re: Vinteropbevaring.......
Indlæg af: Smølfen efter September 28, 2009, 08:36:25 pm
*5. Dækkene:
- Pump op til 30 p.s.i.
- Behandl’ med silikone (spray eller væske)
- Opstaldes så dækkene er løftet fra gulvet

Hvis det ikke er muligt at have dækkene løftet fra gulvet, kan man pumpe dem noget højere op end foreskrevet, og så flytte lidt rundt på cyklen engang i mellem. Ideen er at man skal undgå dækkene trykkes skæve eller revner i siden, som mange sikkert har prøvet med deres trædecykel som står uden luft i et stykke tid.
Titel: Re: Vinteropbevaring.......
Indlæg af: Gud efter September 28, 2009, 10:23:59 pm
Er der nogen der sådan har det i baghovedet, hvad det koster at få cyklen opbevaret hos forhandler, hvor forhandleren så laver det der skal laves?

Jeg mener, hvad er det man spare, når man gør det selv?

Og er det forstået rigtigt, at man ikke kan lade den stå udenfor, under mc-garagen? :D

du kan sagtens lade den stå ude, den er ikke lavet af marcipan. Dog vil du kunne regne med at visse dele vil korodere eller ruste, dit batteri vil muligvis klappe sammen, men det koster ikke alverden at købe et nyt.. husk at checke kølervæsken hvis det skulle blive istid, en sprængt køler er en del dyrere end et batteri.
Titel: Re: Vinteropbevaring.......
Indlæg af: Søren F efter September 29, 2009, 09:42:19 am
Citér
dit batteri vil muligvis klappe sammen, men det koster ikke alverden at købe et nyt..

..Det stiller vi bare i mit lille værksted - så skal jeg nok vedligeholdelseslade (dét var et svært ord - sig det lige 5 gange hurtigt efter hinanden!!) på det, sammen med mit eget...Nu er vi jo næsten naboer... :wink:
Titel: Re: Vinteropbevaring.......
Indlæg af: B2 efter September 29, 2009, 03:10:11 pm
Hvor er de dersens nymodens SV'ere altså følsomme  :loser:

En Oldschool tankes og sættes ind, så den står tørt.
Den startes så en gang eller to i løbet af vinteren, og får så frisk olie  & filter inden den kommer på gaden igen.

Vedligelsesholdesladning, løftede hjul, frostfri opbevaring og andet spas har min aldrig prøvet.
Og trods det kører den stadig med det originale batteri, og dækkene er aldrig flækket eller blevet mærkbart deformerede.

Men nu står mit SVin jo heller ikke inde så mange måneder :mrgreen:
Titel: Re: Vinteropbevaring.......
Indlæg af: Banditten efter September 29, 2009, 03:36:35 pm
Er der nogen der sådan har det i baghovedet, hvad det koster at få cyklen opbevaret hos forhandler, hvor forhandleren så laver det der skal laves?

Jeg mener, hvad er det man spare, når man gør det selv?

Og er det forstået rigtigt, at man ikke kan lade den stå udenfor, under mc-garagen? :D

Her er et par bud:

http://www.kjmotorcykler.dk/default.aspx?CMSID=115 .... mellem 200 og 300 per måned

http://www.famoto-sport.dk/Vinteropbevaring/Vinteropbevaring.htm .... omkring 300 per måned

http://www.jan-nygaard.dk/verksted/en_artikkel.asp?id=1957 ... også omkring 200 per måned

http://www.frankiesmccenter.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=48&Itemid=63 .... omkring 250 per måned

http://www.aagesen.dk/aagesen_vinteropbevaring.asp ... omkring ... 350 kr. per måned

Banditten's Vinterhi .... omkring 150 per måned incl. kaffe ;-)


Titel: Re: Vinteropbevaring.......
Indlæg af: Banditten efter September 29, 2009, 03:38:55 pm
Hvor er de dersens nymodens SV'ere altså følsomme  :loser:

En Oldschool tankes og sættes ind, så den står tørt.
Den startes så en gang eller to i løbet af vinteren, og får så frisk olie  & filter inden den kommer på gaden igen.

Vedligelsesholdesladning, løftede hjul, frostfri opbevaring og andet spas har min aldrig prøvet.
Og trods det kører den stadig med det originale batteri, og dækkene er aldrig flækket eller blevet mærkbart deformerede.

Men nu står mit SVin jo heller ikke inde så mange måneder :mrgreen:

Og når den endelig kommer indenfor ... så er det i soveværelset .... i sengen ved siden af dig .... gad vide hvor kæresten sover om vinteren ....  :lmao: :lmao: :lmao:
Titel: Re: Vinteropbevaring.......
Indlæg af: Søren F efter September 29, 2009, 04:33:35 pm
Citér
og dækkene er aldrig flækket eller blevet mærkbart deformerede

Kan det ikke have været "den flade plet" der smed dig af fornylig?
Titel: Re: Vinteropbevaring.......
Indlæg af: B2 efter September 29, 2009, 07:33:57 pm
Citér
og dækkene er aldrig flækket eller blevet mærkbart deformerede

Kan det ikke have været "den flade plet" der smed dig af fornylig?
Hov hov !
Man var bare lidt for rundhåndet med benz/luft blandingen i forhold til det greb der var  :oops:

Desuden er vi jo nogen der bruger mere end et sæt dæk om året, så det kan ikke have været tilfældet  :wink:
Titel: Re: Vinteropbevaring.......
Indlæg af: Søren F efter September 29, 2009, 08:04:24 pm
Citér
Desuden er vi jo nogen der bruger mere end et sæt dæk om året, så det kan ikke have været tilfældet 

Og vi jyder kører indtil vi har "homemade slicks" - skal ha nyt fordæk snarest...det bliver så næste år - de små riller der er på midten af et nyt Pilot Power - og det der er tilbage nu, kan ikke gøre megen forskel alligevel...

Tror i man kan lægge et stykke udskåret dæk indenunder, hvis bomuldstrådene begynder at "kigge igennem" dækket - sådan lidt ligesom på vores BMX´er i gamle dage  :wink: