SVRider.dk Forum

Erfaringer og generel viden om MC'er og SV i særdeleshed => Teknik og vedligehold => Emne startet af: Porken efter September 10, 2014, 07:38:07 pm

Titel: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: Porken efter September 10, 2014, 07:38:07 pm
Hej SV-ridere.

Jeg hedder Claus - er 41 og forholdsvis ny i gamet - yes sir - kørekort som 40-årig - krise nix. Jeg har sidste år erhvervet en SV1000S der nu har kørt ca. 20.000 km.

Jeg fik et mindre chok idag da jeg var forbi en mc-mekaniker. Han mente, at der er røget et plejlstangsleje og det er en ganske dyr fornøjelse  :cry:
(hans opfattelse -> jeg måtte stort set ikke køre på mc'en, min. 2 dages arbejdsløn + dyre dele (plejlstang og måske krumtap), eventuelt en hel motorudskiftning !!!! - minimum kr. 10.000 - jeg er grædefærdig).

Min nabo (V-max kører   :D) er dog ikke enig med mekanikeren. Han mener, at problemet ligger i kobling og/eller gearkasse.

Jeg har uploadet et kort videoklip hvor I kan høre hvordan motoren siger noget i retning af "klang-klang-klang" når koblingen er 3-4 cm fra, at være sluppet helt, mens lyden (i mine ører) lyder fin nok når koblingen er trukket. Klang-klang lyden er noget kraftigere i virkeligheden end klippet giver indtryk af. Filen er for stor hertil så I kan se/høre videoen på youtube (søg efter ”motormislyd sv1000s” eller prøv dette link: https://www.youtube.com/watch?v=YFzCuois75o&feature=youtu.be )

Alle bud modtages med kyshånd og også gerne hvis I kender en dygtig mekaniker i Køge området (er han billig er det fint, men engang imellem hænger pris og kvalitet sammen) (radius 40-50 km). Jeg skulle jo gerne kunne komme både frem og tilbage når jeg afleverer cyklen.

Meld gerne hvis I mangler oplysninger og hvis I er mere til en telefon-samtale kan vi nok udveksle numre  :blink:

(Totalt surt når planen var/er en længere tur i næste weekend  :undecided:)

Venlig hilsen

Claus

PS - gad vide om smileyerne virker  :D

Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: norindk efter September 10, 2014, 07:53:13 pm
For mig lyder det som den typiske Sv koblingslarm.
Om det er ved at være så græl at der skal gøres noget ved det, findes der klogere folk end mig til at afgøre.
Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: Porken efter September 10, 2014, 08:13:13 pm
Hej Norink.
Jooh... :shock:

Jeg synes bare, at det er blevet (meget) værre end det har været, og det er også blevet værre med rystelser i cyklen.
Har du hørt lyden i klippet ?!
Det er meget værre i virkeligheden, så tænker lidt at det nok ikke er helt normalt alligevel.

/Claus
Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: norindk efter September 10, 2014, 08:19:05 pm
Jeg ved ikke om det er for meget eller ej, men når lyden forsvinder helt når du trækker koblingen tvivler jeg på at det er pejlleje eller krumtap.
Hvordan lyder den hvis du giver den lidt omdrejninger med koblingen trukket?
Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: norindk efter September 10, 2014, 08:21:57 pm
Nu har jeg lige set klippet til ende, jeg tror en af de andre kloge hoveder herinde skal afgive dommen.
Den skralder godt nok også lidt når koblingen er trukket.
Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: Porken efter September 10, 2014, 08:52:09 pm
Hej Norindk.
Der er stadig lidt klinke-klonke lyd når koblingen er trukket, men det er ikke så meget synes jeg.
Når jeg giver gas forsvinder det, men det er nok også lidt et udtryk for, at motorlarmen overdøver mislydene.
Jeg kan høre klinke-klanke lyden når jeg kører, men kan mindske lyden ved at file på koblingen og øge gassen.
/claus
Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: Porken efter September 10, 2014, 09:12:52 pm
Kunne det være dette problem: http://www.sv-portal.com/forums/showthread.php?t=23332&highlight=knock (side kræver registrering)

Tænkte også på om manualen til SV1000S kan købes i hardcopy et sted (Haynes manual der synes at være der til SV650, men ikke til SV1000 ?)
Hørte om et jysk firma - koster.dk eller noget der minder om det, der handler med mc manualer mv. (kan bare ikke huske hjemmesiden nu).

/Claus
Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: Lex efter September 10, 2014, 09:16:16 pm
Det er
www.kosters.dk
du tænker på.
Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: Porken efter September 10, 2014, 09:23:47 pm
@Lex
Hehe.... det var det nemlig !!!
Takker.
Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: Søren F efter September 10, 2014, 10:15:30 pm
Mon ikke du skulle prøve at PM'e Sajmon.

Han har værksted imellem Solrød/Roskilde, og mit ydmyge gæt er at han kan diagnosticere det der ret præcist......
Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: Porken efter September 10, 2014, 10:34:15 pm
@Søren F.
Tak - det vil jeg prøve, at se om jeg kan finde ud af :O)
Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: Porken efter September 10, 2014, 10:53:06 pm
@Søren - hmmmm
Har forsøgt, at sende besked to gange. Browser hænger/bliver blank og jeg kan ikke se mine sendte mails nogen steder ?!
Kunne jeg få dig til at henvise Sajmon til denne tråd så jeg kan få kontakt til ham ?!
Måske kan han se beskederne, men det ser ikke umiddelbart sådan ud når jeg kigger under "Mine beskeder".
Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: Søren F efter September 10, 2014, 10:58:38 pm
det prøver jeg.
Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: Porken efter September 10, 2014, 11:02:18 pm
Mange tak :O)
Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: Sajmon efter September 10, 2014, 11:37:04 pm
Besked er modtaget - svar er afgivet.  :)
Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: norindk efter September 11, 2014, 06:18:15 am
Må vi få Sajmon's vurdering [emoji3]
Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: Porken efter September 11, 2014, 07:22:06 am
Hej Sajmon.

1000 tak for hurtig action. Jeg kan ikke rigtigt på PM til at virke (får stadig blank side når jeg forsøger at besvare PM, derfor svar på din PM her - lidt utidigt, men ellers ved jeg ikke hvordan jeg skal gøre).

Det lyder meget interessant. Jeg vil meget gerne tale med dig om de forskellige løsninger.

Kan du sende mig dit tlf. i en pm og så kunne vi evt. tale sammen i aften ?

Venlig hilsen

Claus Holde
Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: Thomas-R efter September 11, 2014, 03:11:28 pm
Lyder som min sidste år, prøv at søg på kobling :-)
Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: Sajmon efter September 13, 2014, 02:22:22 pm
Møtrikken på krumtappen var gået løs, så den er rengjort, fedtet ind i locktite og spændt efter foreskrifterne.

Koblingsskål er kontrolleret mens jeg alligevel var derinde - den var finfin.
Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: Porken efter September 13, 2014, 04:55:45 pm
Hehe. Skulle ellers til at forklare hvad der var galt, men sajmon var allerede kommet mig i forkøbet og han kan også bedre forklare det 😁
Mega thumbs up til sajmon for at diagnosticere så hurtigt og præcist 🙌
Claus
Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: Ztier efter September 14, 2014, 01:42:07 am
Var det en større operation at spænde møtrikken på krumtappen? Jeg er bare nysgerrig :-)
Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: Sajmon efter September 14, 2014, 01:49:21 am
Vandet skal af og kanalerne tørres godt før man piller koblingsdækslet af - ellers kommer der vand i motoren.

Vandpumpe dæksel og et par slanger først - så koblingsdækslet - så skal pakningen skrælles af og bolte rengøres.

Møtrikken har venstre gevind og gevindet skal renses med f.eks bremserens og tørres godt af, og så skal den have locktite før man spænder den, og til det skal man have låst enten koblingsskålen eller tandhjulet på krumtappen. Jeg valgte en stor rørtang og et sæt plastik kæber jeg fik lavet sidste år - og jeg holdte om tandhjulet mens jeg spændte moment med en 36 top.

Jeg brugte ca 3 timer inklusive skruerne i koblingen som skulle ud så jeg kunne se om chok fjedrene var fine - det var de.  :)
En af skruerne havde et strippet gevind, så den skulle lige skiftes.

Bagefter skal det hele bare samles og så skal vand / olie på fyldes og kåben monteres.

Færdig bum.  :)
Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: NielSV650 efter September 14, 2014, 11:03:46 am

Det er VM i skru'ning, det der!  :respekt:
Titel: Sv: Klang-klang-lyd fra kobling/plejlstang/andet ?
Indlæg af: Larsdv efter September 18, 2014, 10:32:20 am

Wow! En løs krumptap møtrik efter 20.000 Km? Det lyder da som noget, der kunne være gået helt galt. Fantastisk forum.

Min egen sv1k nærmer sig de 20k, så jeg vil da lige være en ekstra gang opmærksom på evt. ændret lydbillede og ikke bare tænke det 'er nok bare det sædvanlige koblingsskrammel'. Men den har det dog fint (7-9-13).