SVRider.dk Forum
Erfaringer og generel viden om MC'er og SV i særdeleshed => Teknik og vedligehold => Emne startet af: Sigurd.b efter Marts 04, 2015, 03:01:35 pm
-
Hej!
Jeg har desværre været lidt hårdhændet ved min grisling i dag, da jeg var nødt til at tage den hjem fra fyn til sjælland i et vejr, der primært var tørvejr, men med våde veje og salt. Turen gik fint (omend køligt) helt ind til København, hvor motorvejen sluttede, og jeg skulle skifte ned på vej op til et lyskryds. Motoren vælger at gå helt ud idet jeg kobler ud fra 5 til 4 gear (ca. 60 km/t). Jeg undrer mig rigtig meget, men prøver instinktivt at tænde den igen, hvilket sker uden yderligere problemer.
Det gik her ikke helt op for mig, hvordan det kunne ske, men jeg prøver det så en gang til, hvor jeg ser, at omdrejningerne simpelthen falder så lavt, at motoren går ud. Jeg kan dog se, at det ikke sker konstant, for jeg kan sagtens holde ved et lyskryds med en jævn tomgang, og motoren springer fint i gang.
Det skal tilføjes, at motorcyklen fik 12.000km service til efteråret inden den blev afleveret til opbevaring hos en forhandler, hvor den er blevet holdt i gang hele vinteren. Skal jeg til at finde det store dankort frem, eller kan det klares selv?
På forhånd tak for hjælpen!
Jeg vil fortsætte med rengøringen og håbe på i kender svaret ;)
-
Tjek tændrøret foran.
Prøvede noget lignende i efteråret hvor den pludselig slukkede, hvorefter jeg så kunne tænde den igen.
Desværre kunne jeg slet ikke tænde min da jeg havde haft den slukket længere tid efterfølgende :(
-
Tusind tak!
Jeg må prøve at tage tændrøret ud i morgen. Skal jeg være opmærksom på rust i forbindelse med den fugt, der måske kan være kommet ind?
-
På min var det pga. det var blevet gennemblødt - simpelthen fordi det ikke var spændt godt nok fast, eller var godt nok beskyttet mod fugt/regn.
Så det kan være smart at tjekke for fugt ja :D
Jeg tog så efterfølgende og gav alt ledningsnet og tændrøret en gang silikone og efterfølgende har der ikke været noget :)
-
Tjek koblings kontakten.
-
Hvor høj/lav er tomgangen??
-
Brix hvordan tjekker jeg den kontakt og hvad kan jeg forvente at finde som fejl der?
Niels, den plejer at stå lige under 1500 med nålen, når den kører i tomgang :).
-
Jeg havde tændrøret ude i går og der var rigtigt nok fugt. Jeg lod det tørre, mens jeg ordnede et par andre ting på cyklen. Jeg sikrede ligeledes, at drænagehullet var rent.
Efter at have samlet det hele igen i går aftes tog jeg en tur, og MC'en kørte rigtig fint uden antydning til at tabe omdrejninger. Glæden forsvandt dog her til formiddag, da jeg havde besøgt kæresten og haft den stående udenfor. Motoren formåede at slukke 3 gange på en 7 km tur. For det meste står den fint i tomgang, men nogle få gange dropper den i RPM. Jeg mener også at have hørt en mærkelig motorlyd kortvarigt, men det forsvandt hurtigt igen.
Jeg skal prøve at kigge på koblingskontakten i dag, men jeg er lidt frustreret. Har nogen af jer i Københavnsområdet, med forstand på motoren, lyst til at tur på min SV650 og se, om i kan gennemskue, hvad problemet er?
I og med motorcyklen fik 12.000km syn inden den blev sat til opbevaring, er der så nogen reklamation at hente hos mekanikeren?
-
Brix hvordan tjekker jeg den kontakt og hvad kan jeg forvente at finde som fejl der?
Niels, den plejer at stå lige under 1500 med nålen, når den kører i tomgang :).
Med et multimeter.
Ellers kortslutter du bare ledningen, og "bypasser" kontakten. Kører den så fint, er det kontakten den er gal med.
-
Jeg kiggede på kontakten, og fandt umiddelbart ikke noget galt der.
Jeg kiggede videre i servicemanualen til grislingen og så, at de selv anbefaler NGK CR7E til MC'en "if the standard plug is apt to get wet, replace with this plug". Tænkte for mig selv, at det ikke kunne skade, så jeg skiftede dem begge og gav dem begge dielektrisk silikonefedt, så der blev tæt omkring tændrørshætten og tændrøret. Nu har jeg kørt 5 ture siden, og alle problemer virker til at være forsvundet :orkester:
Jeg har dog et sidste spørgsmål. De gamle tændrør ser sådan her ud. Vil i vurdere, at de kun har kørt omkring 200km og er de lige gamle? Jeg overvejer, om jeg skal give værkstedet en sviner, fordi de ikke har skiftet tændrør, som de har opkrævet betaling for til sidste service.
(Det forreste tændrør er det til højre på billederne)
(http://s7.postimg.org/gixf3ywjf/T_ndr_r_1.jpg)
(http://s7.postimg.org/7cf4goraz/T_ndr_r_2.jpg)
(http://s7.postimg.org/6o69xqsl7/T_ndr_r_3.jpg)
Derudover ved jeg, at nogen af jer erfarne MC'ister kan se, om motoren kører "rich" eller "lean" ud fra tændrør. Umiddelbart ser det bagerste tændrør noget sodet ud på mig.
-
Sigurd, prøv at se denne video:
https://www.youtube.com/watch?v=4_qnGJihHvM
Jeg ved ikke, om det kan forklare dit problem, men motorstyringen justerer helt tydeligt brændstoftilførelsen alt efter om koblingen er trukket eller ej...
-
Tusind tak for svarene Mads og jer andre.
Jeg har desværre oplevet problemet igen. Jeg har lavet en aftale med en ven, der er elektriker, og han vil hjælpe mig med at kigge kontakten igennem, for at se, om vi kan finde årsagen i koblingskontakten. Jeg har ligeledes i mellemtiden været forbi en mekaniker, der tjekkede fejlkoderne og de ting, han mente var mest gængs, og der var ingen fejl der, så jeg bruger den som normalt indtil vi får den tjekket igennem i det elektriske :).