SVRider.dk Forum
Erfaringer og generel viden om MC'er og SV i særdeleshed => Teknik og vedligehold => Emne startet af: Mads P. efter Marts 15, 2015, 08:46:51 pm
-
Hej
Jeg har, siden jeg skiftede greb sidste år, haft meget svært ved at indstille min kobling.
Hvis jeg justerer koblingen, så håndtaget har de 10-15 mm. vandring, som min Haynes manual foreskriver, så aktiveres koblingskontakten slet ikke og dermed kan motoren slet ikke startes, selvom koblingsgrebet er trukket.
Jeg er nødt til at justere kablet, så grebet er HELT stramt, men det gør det så NOGET sværere at trække koblingen.
En ting til: når koblingskablet er justeret helt stramt og jeg sætter motorcyklen i 1. gear, så vil maskinen gerne trille frem - det er altså som om den ikke kobler helt ud. Jeg har læst en del om det emne og det ser ud til, at mange folk er kommet ud over problemet ved at køre med Silkolene halv-syntetisk olie (Comp4 Ride, for at være helt præcis), så jeg har også hældt dén olie på - men ikke haft mulighed for at køre en tur og dermed rigtigt så den nye olie ind mellem koblingspladerne. Så, med andre ord, jeg ved endnu ikke, om den nye olie vil hjælpe på dét problem.
Hvis folk nu siger til mig "Det lader til, at du skal skifte dine koblingsplader", så er jeg helt klar til det - har ikke 10 tommelfingre, så det er ikke noget problem. Men spørgsmålet er, om det vil afhjælpe problemet med det stramme koblingskabel? Vil en ny kobling gøre, at jeg får fri-vandring i koblingsgrebet? Eller skal jeg lede efter fejlen et helt andet sted? (jeg tænker i koblingssneglen, eller i den stødstang, som sneglen presser koblingen ud med)
-
Jeg prøvede at justere den igen igår.
Jeg skruede skruen på koblingssneglen ind mod stødstangen, indtil jeg mærkede modstand og så lige 1/4 omgang ud, og så fæstne den dér (dette står i min Haynes manual).
Vinklen på selve koblingsarmen på sneglen (den, som man fastgør plomben for enden af kablet til) ligger på lige omkring de 85 grader, som min Haynes manual også foreskriver.
Nu kan den starte med koblingen trukket OG der er en smule frit slæk i koblingsgrebet (som manualen OGSÅ foreskriver). Den vil dog gerne stadig trille fremad, når den sættes i første gear (med et ordentligt klonk!) og sætter jeg den i første mens motoren er slukket, er der også betydelig modstand, når jeg trækker den fremad MED koblingen trukket! Det sidste håber jeg dog på, at den nye olie kan rette lidt op på. Det er som om koblingspladerne ikke slipper helt, som de skal.
Nogle tips, eller gode idéer?
-
Hvad er det for greb du monteret ? Jeg har justerbare Kina greb på min 1000S og koblingsgreb er nødt til at stå i yderposition (til dem med STORE hænder) for at man skal kunne starte motor.. så kina design er ikke altid ”PlugPlay” med original.. Jeg ville montere original greb for at se om det er vandringen i greb som giver problemet inden jeg renoverede koblingen..
-
Som jeg læser din sidste besked, så føles det som om den ikke kobler helt ud. Og at du endnu ikke har kørt på den?
Koblingen kan sagtens sætte sig hen over vinteren. Sæt den i gear, kobel ud og tving cyklen frem. Så løsner den sig.
-
Brix: Har jeg skam gjort, men jeg tror, at det måske kræver en længere tur for det hele at løsne sig. Og for den nye olie til at gøre sin indvirkning...
-
Kan det tænkes at udvekslingen er for lille på det nye greb, så der ikke trækkes nok i kablet, uanset hvor "lange fingre" du indstiller grebet til? Kan du huske om koblingen er blevet lettere at trække efter de nye greb blev monteret?
Min kobling fejlede aldrig en skid uanset hvilken olie jeg kørte på (semi-syntetisk), men gearskiftet var glad for 15w-50 Comp4 fra Silkolene.
Du kan også justere koblingen nede på sneglen. Det har jeg aldrig prøvet, men hvor svært kan det være? :-D
http://www.svrider.com/forum/showthread.php?t=63438
-
Ork, har prøvet det hele. Men ja, jeg prøver at montere det gamle greb igen og så målet jeg, hvor mange grader sneglen drejer sig med hhv. det gamle og det nye greb.
-
Ork, har prøvet det hele. Men ja, jeg prøver at montere det gamle greb igen og så målet jeg, hvor mange grader sneglen drejer sig med hhv. det gamle og det nye greb.
Du kan også måle afstanden fra kabelfiksering til rotationspunkt.
-
Ah, ja - selvfølgelig! Det får jeg lige gjort i morgen.
-
Kæft du er klog Niller, det må være alle de år på DTU der har haft en effekt.. eller er er du bare doven... :innocent:
Hvis du monterer det gamle greb Mads så kan du jo nemt måle antal cm kabel der flyttes med det nye hhv gamle greb hvis det er nemmere end snegl grader..
-
Yes sir, jeg kigger på det...
-
Kæft du er klog Niller, det må være alle de år på DTU der har haft en effekt.. eller er er du bare doven... :innocent:
Busted! :facepalm: :grin:
-
Yes sir, jeg kigger på det...
Har du kigget? :D
-
Har ikke haft tid. I morgen...
-
Har ikke haft tid. I morgen...
Kommer tid, kommer råd :-D
Har du målt? Hvis hulafstanden er god nok, må du prøve at måle kabeltrækket. Hvis der er for meget svaj i grebet vil det ramme styret inden det har trukket nok kabel (til trods for korrekt udveksling). Yadda yadda yadda.... Giv gas! :cool:
-
Det kom nyt koblingskabel på i går.
Så målte jeg hvor langt det nye greb trak i kablet i forhold til det gamle greb (ved samme afstand fra greb til håndtag og samme opstramning af kablet). Det gamle greb trækker kablet ca. 17 mm., mens det nye trækker 15 mm. Altså 2 mm. forskel.
Får maskinen på asfalten senere på ugen. Så må vi se hvordan det hele arter sig under og efter den første tur.