SVRider.dk Forum

Erfaringer og generel viden om MC'er og SV i særdeleshed => Modifikationer => Emne startet af: Freddy efter April 04, 2007, 05:16:38 am

Titel: Kulfiberpotte ! Det skal sgu prøves
Indlæg af: Freddy efter April 04, 2007, 05:16:38 am
Der var engang en potte. Potten blev holdt på plads af et stålbånd med gummiforing. Denne gummiforing var af en eller anden grund gået i stykker, således at en skarp kant på stålbåndet havde gnavet et hul i potten. Derefter var potten revnet.

Årsag:
(http://www.zierra.dk/pics/DSC00187.JPG)

Effekt:
(http://www.zierra.dk/pics/DSC00188.JPG)

(http://www.zierra.dk/pics/DSC00192.JPG)

Nu ved jeg desværre af bitter erfaring (det er den femte potte jeg ødelægger, på lige så mange år), at sådan et yderrør i smuk Micron-titanium alene koster 1500,- kroner. Et nyt stålbånd med gummi-fætter koster yderligere 395,- kroner. Lægger man dertil de 350,- kroner som et Repack Kit koster, så er man faktisk godt på vej til at have pengene til en helt ny potte. Ingen af delene er specielt SU-venlige...

Efter moden overvejelse besluttede jeg mig for at prøve noget helt andet. Jeg har længe ønsket at lege lidt med kulfiber, og nu var der jo lige pludselig en oplagt mulighed for at give sig i kast med det. Så enden blev, at passende materialer blev indkøbt:
(http://www.zierra.dk/pics/DSC00226.JPG)

1,4 kg. varmeresistent transparent epoxy
3 meter carbonvæv, plain weave
1 meter carbon/kevlarvæv, plain weave

Det kostede godt nok en 1000-basse, men så er der også materialer til 4-5 potter, hvilket giver en stykpris på 200-250,- kroner. Meget mere SU-venligt! :D
Nu er det selvfølgelig ikke meningen at jeg skal lave så mange potterør. Resten af materialerne skulle gerne gå til andre projekter. :)

For at tilføje lidt ekstra styrke (det håber jeg da i hvert fald bliver resultatet) har jeg købt både almindeligt carbon-væv samt en kombineret carbon/kevlar-måtte (det gule til højre):
(http://www.zierra.dk/pics/DSC00227.JPG)

Første trin skulle være at lave en form. Da det er det indvendige mål på yderrøret der er det kritiske (det nye yderrør skal jo passe på de oprindelige endestykker), valgte jeg at lave en afstøbning indeni titaniumrøret. Efter et par indledende øvelser (læs: fejlslagne forsøg) lykkedes det at frembringe noget brugbart. Jeg skar et stykke karton ud i passende på, beklædte den ene side (den side der skulle vende udad) med klar pakketape, rullede kartonstykket sammen til et rør, og stak det ind i titaniumrøret. Derefter blev paprøret fyldt med PU-skum.

Et billede af det første fejlslagne forsøg (det var her, jeg fandt ud af at PU-skum ikke kan hærde i alt for store mængder):
(http://www.zierra.dk/pics/DSC00195.JPG)

Her er paprøret, klar til brug:
(http://www.zierra.dk/pics/DSC00225.JPG)

Røret har fået en omgang med Mold Release Wax:
(http://www.zierra.dk/pics/DSC00224.JPG)

Dernæst var det tid til at gå i krig med måtterne. Der er tale om en sadwich-konstruktion, bestående af fem lag måtter hvoraf det midterste lag er carbon/kevlarvæv, og de resterende lag er ren carbon.
Her har jeg skåret de fem måtter ud (malertapen er der for at forhindre måtterne i at trævle op, og gør det desuden meget lettere at klippe i vævet):
(http://www.zierra.dk/pics/DSC00228.JPG)

Derefter gik der nogle timer med at mixe epoxy-blandinger. Da jeg ikke havde nogen fornemmelse af, hvor meget der skulle bruges, startede jeg med at lave en meget lille batch på 28ml. Udover denne første batch blev det til yderligere tre batches á 56ml. Epoxy og hærder skal blandes i forholdet 5:2 og helt tilfældigt fandt jeg en 5ml og en 2ml plasticsprøjte i kærestens køkkenskuffe. For pokker, hvor er sådan nogle da SMÅ! Og hvor er det noget fedtværk (læs: direkte svineri) at forsøge at suge skidtet op af plasticdunkene. Fremover tror jeg nok, jeg vil bruge B2's metode med en digital køkkenvægt...

Der er desværre ingen billeder af selve støbeprocessen. At rode med epoxy er noget forfærdeligt fedteri, og jeg havde ikke meget lyst til at få min telefon søbet ind i epoxy.

Afslutningsvis er her lige et billede af det foreløbige resultat (death by skruetrækker... en fornuftig størrelse skruetrækker med flad kærv stukket ned i skummet tjener fint som håndtag):
(http://www.zierra.dk/pics/DSC00229.JPG)

Nu venter jeg så bare på, at skidtet hærder. Derefter bliver der en smule efterbearbejdning med ekstra lag epoxy med mellemliggende slibninger, så røret får en pæn, glat overflade.

I øvrigt har jeg til hensigt at støbe en potteholder i carbon (ligesom Akrapovic bruger), som afløsning for Microns elendige stålbånd.
Titel: Re: Kulfiberpotte ! Det skal sgu prøves
Indlæg af: pling efter April 04, 2007, 07:51:45 am
Det er sku' et flot stykke arbejde du der har fået udført. Glæder mig til flere billeder af det endelige resultat. :respekt:
Titel: Re: Kulfiberpotte ! Det skal sgu prøves
Indlæg af: Paw efter April 04, 2007, 10:22:00 am
Topdollar 8)
Titel: Re: Kulfiberpotte ! Det skal sgu prøves
Indlæg af: Bo efter April 04, 2007, 10:35:46 am
Imponerende! Bli'r spændende at se det endelige resultat - og så er det bare med at komme i gang med en fornuftig produktion :)

/bo
Titel: Re: Kulfiberpotte ! Det skal sgu prøves
Indlæg af: AHEP efter April 04, 2007, 03:25:21 pm
Imponerende stykke!!!!
Håber det endelige resultat bliver flot :D
Titel: Re: Kulfiberpotte ! Det skal sgu prøves
Indlæg af: palle j efter April 04, 2007, 07:49:49 pm
(det er den femte potte jeg ødelægger, på lige så mange år)

:shock: jeg håber sq at min Leo vince holder bedre  :D

der er ellers et fint projekt
jeg er spændt på at se resutatet ikke mindst potteholder i carbon (sådan en kunne måske forlænge levetiden på mine alu potter)

Titel: Re: Kulfiberpotte ! Det skal sgu prøves
Indlæg af: Bageren efter April 05, 2007, 12:46:24 am
Det er sgu' fedt, Freddy! Det ender med at du må gøre din kreativitet til et bijob/hovedjob ala' Alex.

Hvornår kan du levere en potte til mig? ;D
Titel: Re: Kulfiberpotte ! Det skal sgu prøves
Indlæg af: Freddy efter April 05, 2007, 03:13:42 am
Det er sgu' fedt, Freddy! Det ender med at du må gøre din kreativitet til et bijob/hovedjob ala' Alex.
Hehe, det kunne ellers være fedt! "Freddy's SV Custom Parts - You think it, we build it!"  :D :D

Hvornår kan du levere en potte til mig? ;D
:shock: :shock:  Jamen... øhh... altså... Nu er det jo ikke en komplet potte, jeg har gang i. Det er kun yderskallen.
Titel: Re: Kulfiberpotte ! Det skal sgu prøves
Indlæg af: kim r efter April 05, 2007, 10:44:10 am
Det blir da fint det der, men personligt har jeg da jeg kørte 650èr fået tre NYE udst. af forhandleren da de gik i stykker, det var godt nok carbonen der gik på dem , men alligevel havde jeg ikke affundet mig med dit problem
Titel: Re: Kulfiberpotte ! Det skal sgu prøves
Indlæg af: Freddy efter April 05, 2007, 03:57:40 pm
Det blir da fint det der, men personligt har jeg da jeg kørte 650èr fået tre NYE udst. af forhandleren da de gik i stykker, det var godt nok carbonen der gik på dem , men alligevel havde jeg ikke affundet mig med dit problem
Det har jeg som sådan heller ikke. Den første købte jeg selvfølgelig, og nummer to og tre blev udskiftet på garantien. Nu er der bare ikke garanti på skidtet længere. Men forhandleren har alligevel lovet at tage et kig på den titanium-kappe, som jeg har vist billeder af her, og se om vi kan finde en eller anden løsning.
Titel: Re: Kulfiberpotte ! Det skal sgu prøves
Indlæg af: kim r efter April 05, 2007, 04:01:50 pm
Oki det hjalp da lidt på sagen :wink:
Titel: Re: Kulfiberpotte ! Det skal sgu prøves
Indlæg af: BrianS efter April 06, 2007, 05:30:22 pm
Det blir da fint det der, men personligt har jeg da jeg kørte 650èr fået tre NYE udst. af forhandleren da de gik i stykker, det var godt nok carbonen der gik på dem , men alligevel havde jeg ikke affundet mig med dit problem
Det har jeg som sådan heller ikke. Den første købte jeg selvfølgelig, og nummer to og tre blev udskiftet på garantien. Nu er der bare ikke garanti på skidtet længere. Men forhandleren har alligevel lovet at tage et kig på den titanium-kappe, som jeg har vist billeder af her, og se om vi kan finde en eller anden løsning.

Købeloven siger at hvis man får et nyt produkt får man også ny garanti periode. Så egentligt kan det fortsætte i det uendelige hvid der går en potte om året.  :)
Titel: Re: Kulfiberpotte ! Det skal sgu prøves
Indlæg af: Freddy efter April 07, 2007, 07:01:45 am

Det ved jeg godt. Men desværre har intervallerne ikke været så regelmæssige. Den første potte holdt eksempelvis kun en måned.
Købeloven siger åbenbart også, at hvis man har fået en ting byttet to gange, og der er behov for endnu en bytning, har man krav på at få sine penge tilbage. Ville ønske, jeg havde vidst det, da jeg stod med skidtet tredie gang...
Titel: Re: Kulfiberpotte ! Det skal sgu prøves
Indlæg af: Freddy efter April 10, 2007, 01:29:45 am
Opdatering:

Så har jeg taget mig sammen til at afforme! Ét styk potte-rør i carbon:
(http://zierra.dk/pics/DSC00230.JPG)

Og en lille advarsel... man skal ikke lægge sine emner til hærdning direkte på radiatoren... specielt ikke når lortet er så gammelt, at malingen kan skalle af!
(http://zierra.dk/pics/DSC00231.JPG)

(http://zierra.dk/pics/DSC00232.JPG)

Nå, det koster som bekendt bønder at spille skak. Og jeg er da blevet en erfaring rigere. På nuværende tidspunkt er malingen fra radiatoren blevet renset af, og de to riller er blevet slebet lidt.

Røret er blevet kortet af til korrekt længde, 450 millimeter (en tak går til svigerfar, for lån af geringsanlæg :D ):
(http://zierra.dk/pics/DSC00235.JPG)

Og så lige et par sjove billeder til sidst:
(http://zierra.dk/pics/DSC00236.JPG)

(http://zierra.dk/pics/DSC00237.JPG)

Carbon/kevlar-røret vejer faktisk en anelse mindre end titanium-røret! Noget af vægtbesparelsen forsvinder dog, når der kommer mere epoxy på (for finish), men havde jeg haft en bedre støbeform, samt mulighed for at bruge vacuum-bagging, kunne der være sparet en del på epoxyen.
Titel: Re: Kulfiberpotte ! Det skal sgu prøves
Indlæg af: Capone efter April 10, 2007, 09:09:31 am
NICE!!!  :orkester:
Titel: Re: Kulfiberpotte ! Det skal sgu prøves
Indlæg af: Ole efter April 10, 2007, 09:54:32 am
24 gram? Nøøøj.. :D Jeg tror næsten, man taber mere ved at slå en prut :P
Titel: Re: Kulfiberpotte ! Det skal sgu prøves
Indlæg af: Jesper Jensen efter April 10, 2007, 12:43:05 pm
24 gram? Nøøøj.. :D Jeg tror næsten, man taber mere ved at slå en prut :P

Så skal der der også være tyndt med :D
Titel: Re: Kulfiberpotte ! Det skal sgu prøves
Indlæg af: Ole efter April 10, 2007, 01:48:50 pm
Bvadr.. :)