Ja, det var nr. 4 i år.
Ja, gu er det trist, ikke mindst for de nærmeste pårørende.
Men, og der er et men.
Jeg kører langt fra altid efter fartbegrænsningerne, og det er mit umiddelbare gæt at jeg ikke er den eneste.
Når jeg ser på billederne, så var han sgu nok ikke så langsom heller. Ja, det var en billist, som drejede til venstre, og som ikke holdt sin vigepligt, men kommer vi pløjende med dobbelt hastighed end det lovlige, så bærer vi altså en del af skylden, hvis ikke den hele.
Det er en risiko, jeg har valgt at tage, og ja det kan i værste tilfælde være med livet som indsats.
Jeg kan ikke sørge over hver eneste, der dør ude i virkeligheden.
Det bedste man kan håbe på er, at vi endnu engang tager vores prioritering op til revision.
Betyder det, at hastighedsgrænserne stadig brydes, at vi kører frisk kørsel, at vi tager en chance eller to, jamen så dør vi i det mindste, imens vi gør noget vi holder af. Vi dør, som følge af de valg vi har truffet. Ingen tvinger os til det, vi vælger selv
Vi elsker at hade de venstresvingende billister. Vi ved, at de står for ca. 30 % af uheldene. Vi ved, at vi råber op om opmærksomhed fra dem, kampagner, bevågenhed i medierne.
Men kommer vi farende med +100%, så er det efter min bedste overbevisning ikke nødvendigvis billistens skyld. Så har vi selv en stor del af ansvaret, hvis ikke det hele. Inkl. at vi faktisk udsætter et fremmed menneske for en oplevelse, som vedkomne nok gerne ville have været foruden.
Så nej, jeg kan ikke begræde hver eneste som dør på MC.
Det kan give stof til eftertanke, refleksion, og i visse tilfælde får jeg faktisk ondt af sagesløse billister, som bliver blandet ind i en frygtelige ulykker.
Ja, det var så mine 10 cent sådan en sen fredag aften.
Og ja, jeg skal stadig ud på festlige svingture når vejret er til det, men ikke om jeg vil give andre skylden, hvis jeg parkerer 9/10 dele af min MC inde i en varebil.
Faktisk tror jeg at min kæreste vil genoplive mig, udelukkende for at tæve mig ihjel
