]Guide til fjernelse af kamikazeinsekterVi har alle været ude for disse selvmordspiloter som torpederer motorcyklister, særligt i skumringstiden. Det er ikke det første angreb som er det farligste, men BIvirkningen efter sådan et angreb kan give uoverskuelige konsekvenser. Insekter indeholder store koncentrationer af syre, som når det kommer i kontakt med lakerede og polerede flader efterlader et mat eftermæle.
Der findes kun en løsning på problemet, som bringes her.
TRIN 1
Til et omfattende arbejde skal benyttes det rigtige værktøj, når det drejer sig om fjernelse af genstridige insekter er intet for meget - Jeg anbefaler derfor at anskaffe en El-høvl. Det er vigtigt at høvlen har mulighed for indstilling af tykkelse. Gerne i 1/100 milimeter, men større kan også gøre det.
TRIN 2
Før høvlen startes, er det vigtigt at smøre insektkirkegården med margerine. Margerinen har flere anvendelser.
For det første ligger PH-værdien omkring de 8,5 - dvs margerinen er basisk og medvirker til neutralisering af den syre som alle insekter indeholder.
Margerinen indeholder små sandkorn. Plantemargerine er specielt velegnet da sandkornene er filtreret gennem plantens rodnet, det er derfor sikret at sandkornene er af fineste kvalitet.
Endvidere sikre margerinelaget at høvlen føres i en glidende bevægelse henover det udsatte område.
Har den valgte høvl ikke mulighed for indstilling i 1/100 milimeter, er det vigtigt at margerinen er kold inden høvlen benyttes, (2-4 grader Celsius) margerinen virker i kold tilstand som afstandsstykke, husk at påføre margerinelaget i den rette tykkelse.
TRIN 3 
Efter endt behandling vil de matte pletter være væk, og i enkelte tilfælde også dele af lakken. Så næste trin er en opshining af den behandlede del.
Til denne brug kan anbefales mark-up penne, de får i forskellige størrelser og i forskellige farver, at vælge den rigtige pen er yderst vigtig for at opnå et godt resultat.
Farvelæg hele området med pennen, det gøres med bløde fejende bevægelser.
TRIN 4
Var cyklen lakeret i en nymodens metallakering, kan der med fordel strøes et lag metalspåner over den behandlede del. Dette skal dog gøres inden farven fra Mark-up pennen er tør.
Metalspånerne kan erhverves hos den lokale smed, du kan sikkert få en håndfuld hvis du ligger en 20'er i deres kaffekasse.
Er metallakken med blåligt skær som det yndes på suzukimotorcykler er spåner fra drejebænk at foretrække, disse spåner vil grundet den høje temperatur ved spåntagningen have opnået anløbstemperatur og derfor have et nydeligt blåligt skær over sig.
TRIN 5
Når nu du har gjort et stort stykke arbejde for at udbedre skaderne fra mødet med insekter, kan du med fordel udføre en forebyggende behandling. Der findes mange produkter på markedet og alle vil i større eller mindre grad gøre livet lettere for dig på sigt. Insektmidlet sprøjtes på alle udsatte dele og skal have lov til at sætte sig en 5-10 minutter.
TRIN 6
Den sidste finish kommer på plads med ganske almindelig neglelak, det er dog vigtigt at benytte en klar neglelak. Neglelak fås i flere forskellige varianter og de farvede typer vil ødelægge den finish som du opnåede i trin 3 og 4.
Det er nødvendigt at dække alle de steder hvor der blev benyttet insektmiddel. Neglelakker har indbygget membran - denne membran vil sikrer at insektmidlet ikke fordamper for hurtigt - men derimod vil det være virksomt i op til et år, afhængig af kørselsmønster.
Behandling med insektmiddel og neglelak kan med fordel udføres hver vinter, især fordi insektplagen i denne periode vil være på et minimum, der vil på dette tidspunkt være mindst risiko for at delene bliver overfaldet af insekter når det gamle lag fjernes forud for påføring af nyt lag insektmiddel + neglelak.
'''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''
Det bør nævnes at det kan være svært at udføre ovenstående behandling, så derfor vil alt arbejde være for egen risiko og regning.