Jeg hedder Paw og jeg er (næsten) 37 år ung.
Jeg har tidligere været aktiv herinde på Danmarks hyggeligste MC-Forum. Det er dog 3 år siden sidst. Jeg fandt mig selv i en situation, hvor jeg ikke havde tid til at køre på min motorcykel. Jeg synes det var super trist at skulle gå forbi den hver dag, uden tid til en tur og hyggeligt samvær.
De forgangne 3 år har jeg brugt på uddannelse, ægteskab og familieforøgelse
Hver forår har jeg følt suset, når de første motorcykler kom frem. Hvert år, har jeg overvejet det...
I år skal det være! Tiden er stadig ikke til så meget kørsel, men uden bike får man jo slet ikke kørt...?
Jeg har undersøgt markedet, ville ikke bruge så mange gryn på det, og jeg fandt, at der kun var to modeller, der tiltalte mig:
Suzuki SV 650 og Kawa ER 6.
Da jeg jo har ejet en SV 650 tidligere (gad vide hvor den er idag?), valgte jeg at prøve noget nyt... Jeg har derfor købt mig en lille Kawa ER6N i en diskret orange kulør. Den var sindsygt billig, og har næsten ikke kørt noget. Det gjorde det for mig
Jeg ser frem til nogle ture sammen (i adstadigt tempo, jeg er rusten), og alment hyggeligt samvær. Ligesom i gamle dage...
Ses