En professor stod foran sin filosofi-klasse, med sig havde han et meget stort tomt sylteglas. Da timen begyndte, fyldte han glasset med golfbolde.
Da han havde gjort det, spurgte han klassen om de mente, at det var fyldt op? De var enige om, at det var det.
Så tog professoren en kasse med småsten frem og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let og småstenene fordelte sig mellem golfboldene. Derefter spurgte han igen klassen, om glasset var fyldt? Det mente klassens elever nok, at det var.
Herefter tog professoren en kasse med sand frem og begyndte at hælde det i glasset. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum ud i glasset. Igen spurgte professoren, om glasset var fyldt - klassen svarede enstemmigt "JA".
Derefter hældte professoren to kopper kaffe ned i glasset, hvilket udfyldte de hulrum der var mellem de mange sandkorn - eleverne grinede..
"Nuvel" sagde professoren, da latteren var stilnet af. "Hvis I nu forestiller Jer, at dette glas repræsenterer jeres liv.
Golfboldene er vigtige ting, som Jeres familie, kærester, børn, helbred, venner og yndlingspassioner - de ting som selv, hvis alt andet gik tabt, ville være tilbage og gøre Jeres liv fuldendte.
Småstenene er de andre ting, som betyder noget såsom job, hus, bil osv. Sandet er alle de andre småting."
Professoren fortsatte: " Hvis I putter sandet ned i glasset først, er der ikke plads til hverken småstenene eller golfboldene. Det samme gælder i livet. Hvis I bruger al jeres energi og tid på de små ubetydelige ting, får I aldrig plads til de ting, der er vigtige for Jer. Vær opmærksom på de ting, der er kritiske for Jeres lykke. Leg med Jeres børn. Pas på Jeres helbred. Inviter jeres partner på middag. Tal med Jeres forældre og fortæl dem, at I elsker dem. Der vil altid være tid til at gøre huset rent og ordne afløbene, slå græsset og rense tagrenderne. Tag Jer af golfboldene først - de ting der virkeligt betyder noget. Få styr på prioriteterne - resten er bare sand."
Èn af eleverne rakte sin hånd i vejret og spurgte, hvad kaffen repræsenterede. Professoren smilede; "Jeg er glad for at du spørger. Det er blot for at vise, at lige meget, hvor fyldt dit liv synes at være, så er der altid tid til et par kopper kaffe sammen med en god ven............."
Tak for igår
