Forfatter Emne: Grislingeejer fra Nørrebro  (Læst 2819 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Sigurd.b

  • Plastikrocker
  • ***
  • Indlæg: 154
Grislingeejer fra Nørrebro
« Dato: September 10, 2014, 09:29:12 pm »
Hey alle

Jeg har allerede skrevet med flere af jer, i forbindelse med mine mange spørgsmål, men jeg har endnu ikke fået introduceret mig selv ordentligt.

Jeg bruger det meste af min tid på Københavns Universitet, hvor jeg læser medicin. Det har været en drengerøvsdrøm at få fat i det kørekort og med mine 24 år, fik jeg heldigvis muligheden for at tage det helt store kørekort her i sommerferien. Der blev brugt rigtig megen tid på nettet for at finde ud af, hvilken motorcykel jeg gerne ville have - grislingen blev flere steder anbefalet som en fornuftig begyndercykel med rigelig kraft til at udvikle sig på og samtidig blive ved med at have det sjovt. Heldigvis var det også den model af alle de andre jeg havde kigget på (fx Kawasaki ER-6F), som jeg synes så bedst ud. Drømmen om en Yamaha R6 eller Suzuki GSXR 750 lever i bedste velgående, men uden en akut trang til at skifte endnu ;).

Det blev til en 2005 Suzuki SV650S og indtil videre, har jeg været rigtig godt tilfreds. Den havde kørt lige under 10.500km, da jeg købte den og jeg har selv kørt lidt over 700km på den - desværre har tiden været for knap til at kunne få kørt mere. Cyklen blev endnu sjovere, da jeg fik nye dæk og affjedring (takket være Sajmon). For en uges tid siden kom fuldkåben på, og grislingen ser nu således ud:





Ting jeg lige kan komme i tanke om, der er lavet ved den er følgende:
- Fuld akrapovic udstødningssystem
- Ny nummerpladeholder samt blinklys (skal skiftes)
- Hyperpro progressive fjedre for og bag med SAE15 i gaflerne
- Tonet vindskærm
- Ego seat
- Bridgestone T30 dæk

I løbet af fremtiden kunne jeg godt tænke mig at få stålforstærkede bremsekabler med en ny væskebeholder og nye blinklys.  Jeg prøver aktivt at overbevise mig selv om, at der ikke skal postes alt for mange flere penge i den til nyt gejl, men primært bare gå efter at få den til at køre så godt som muligt :D.

Jeg har allerede opdaget, hvor velfungerende dette forum er, og jeg glæder mig til at møde jer på vejen på et tidspunkt!
/Sigurd
« Senest Redigeret: September 22, 2014, 10:23:50 pm af Sigurd.b »

Søren F

  • Sandt SVin
  • *****
  • Indlæg: 1402
  • Fart dræber ikke - pludselig stilstand gør !!!!
    • Galleri
Sv: Grislingeejer fra Nørrebro
« Svar #1 Dato: September 10, 2014, 10:08:58 pm »
Velkommen! Go' stil med en præsentation  :orkester:- det giver i øvrigt forøget svarfrekvens, i forhold til de som blot stikker hovedet ind af døren og råber noget  8) 8)

Bedste opgradering af din MC er kørekurser (og nej: Rizoma laver ikke kørekurser, endnu da..).

Kender ikke dine evner - men en tur på DMC bronze (noget så ordinært som bremse/undvige teknik) var for mig en fin start for år tilbage - og reddede min röv i samme sæson. Tror bestemt at cementblanderen havde vundet, hvis ikke min bremsning havde været fint-tunet......

Mestersvinger har jeg også været glad for - også selvom det benævnes som slangekørsel og piberygning med gamle mænd..... jo jo, måske er det lige en tand mindre "race" end trackdays, men nogle af os er glade for en "build-up" model, hvor man kan øge trykket efter eget forgodtbefindende...

Nu kører jeg trackdays et par gange om året, på den ekstra SV'er der er indkøbt til formålet. Det er selvfølgelig fortsat fordi jeg føler et behov for kontinuerligt at udvikle mine evner som MC-fører, og bestemt ikke fordi det er pisse sjovt.....Bare spørg min kone.

Gade: SV1000N K4
Bane: SV1000S K3

Sigurd.b

  • Plastikrocker
  • ***
  • Indlæg: 154
Sv: Grislingeejer fra Nørrebro
« Svar #2 Dato: September 13, 2014, 02:03:36 pm »
Haha, jeg vil også gerne udvide mine evner på track days ;).

Jeg har faktisk allerede tænkt mig at tage FDMs kurser og så havde jeg også kigget på mestersvingeren. Jeg føler mig ret hjemme på motorcyklen, men jeg har også den indstilling, at ligegyldigt, hvor fortrolig jeg føler mig med min SV, så er jeg stadig en nybegynder. Når det er sagt, så er jeg glad for, at jeg besluttede mig for at starte på en 650ccm og ikke en 250ccm, for jeg har på intet tidspunkt følt, at motorcyklen har "overmandet" mig.