Det var ikke for at "skælde ud", mere en opfordring til folk om at være lidt mere behjælpelig. For nogle dage siden lavede jeg et indlæg ang. bredden på en sv, og spurgte om der var en der evt ville være så venlig at måle efter, og fik kun 1 svar (fra Freddy....tak) som dog var en ældre version end den jeg søgte....Dvs. at jeg faktisk ikke fik et eneste brugbar svar. Som sagt er det ikke for at skælde ud men mere et nødråb 
Forstår dig så udmærket. Et forum som dette er jo netop et sted, hvor man hjælper hinanden, og det synes jeg også man burde kunne forvente, når man opretter sig som bruger. Dertil vil jeg sige, at i de ca. 9-10 måneder jeg selv har været herinde, har jeg oplevet en hjælpsomhed, som man ikke møder ret mange andre steder. Jeg vil vove den påstand, at du lige netop hér sidder på Danmarks vel nok største videndatabase omkring Suzuki SV650/1000. Som Smølfen skriver, så er her i øjeblikket over 600 registrerede brugere, og temmelig mange af dem er endog særdeles aktive.
Men der er nu engang et par ting, man er nødt til at tage højde for. For det allerførste er der, som også nævnt ovenfor, rigtig mange som ikke har adgang til deres ged i disse måneder. Så hvis man har en forespørgsel som kræver at en eller anden skal ud og kigge på sin egen ged for at kunne give et svar, er der simpelthen mange som bare ikke er i stand til at hjælpe, hvorend de garanteret gerne ville (dette møntet på det indlæg omkring bredden, som jeg selv forsøgte at svare på, så godt jeg nu kunne

).
Den anden ting er (som også bliver nævnt ovenfor), at folk måske simpelthen ikke har mulighed for at give svar på det, der bliver spurgt om, ganske enkelt fordi ingen har oplevet det pågældende problem før. Én skal jo altid være den første til at påpege en fejl eller et problem. Det kan så netop være at DU er den første til at opdage DIT problem, og hvis du så finder en løsning på det, kan man jo håbe at du poster om det her på forum, og derved kan være de næste behjælpelig, som møder det samme problem.
En helt tredie ting (som hænger en smule sammen med den første ting) er at det jo er vinter. Hvilket naturligvis er en slags stilhedstilstand for de fleste motorcyklister. Hvor jeg i sommerhalvåret mere eller mindre er logget ind på forum de fleste af mine vågne timer, kan der her i vinterhalvåret sagtens gå dage og uger mellem at jeg logger mig ind. Og det samme gælder sikkert for en hel del andre.
Så der kan altså være op til flere "gode" grunde til, at du ikke får den hjælp, du søger. Og jeg forstår som sagt udmærket, at det kan være enormt frustrerende. Men du må ikke af den grund tro, at dette er et "ligeglad" forum, for det er langt fra tilfældet. Jeg håber, du i fremtiden vil få mere held med dine spørgsmål herinde, og at du med tiden vil komme til at se lidt anderledes på forum, for det synes jeg faktisk at forummet fortjener.
